Mette Frederiksen sagde fra og delte private beskeder: Nu vækker helt særlig detalje opsigt

Emil Martesen

35 uger siden

|

22/04/2024
Nyheder
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nu vækker en helt særlig detalje opsigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er løbet meget vand i åen for Mette Frederiksen, siden hun tilbage i 2019 blev statsminister i Danmark.

Det selvsamme kan man sige om de sociale medier, der for alvor er blevet en integreret del af vores hverdag. På mange punkter har været en god ting, men så er der desværre også områder, hvor det har været knap så godt.

Et af de områder berører statsminister Mette Frederiksen i dag, hvor hun netop har delt et opslag på det sociale medie Instagram.

Statsministeren taler nemlig ind i den hårde tone, der desværre ofte indfinder sig på blandt andet Facebook, og hvor folk ofte har mulighed for helt anonymt at skrive ubehøvlede beskeder til andre mennesker, og uden at det ofte har konsekvenser for andre end modtageren.

I den forbindelse har Mette Frederiksen delt flere af de beskeder, som hun selv har modtaget den seneste tid, og fælles for dem alle er, at ikke er venlige:

"Den seneste tid har jeg selv modtaget mange hadefulde beskeder og trusler. I et omfang, jeg ikke har oplevet før. Og i en tone, der er meget grov. Som statsminister skal man selvfølgelig have en høj tolerance. Sådan er det, når ens beslutninger påvirker hverdagen for mange. Når man er passioneret omkring sine holdninger. Det er et vilkår. Men der er ord og kommentarer, som er så voldsomme, at ingen skal finde sig i det. Uanset om man deltager i den offentlige debat eller blot passer sit arbejde".

Men det stopper ikke her.

Mette Frederiksens opslag på sociale medier, hvor hun adresserer tonen online uden at nævne 'mink', har affødt kritik fra eksperter i politisk kommunikation.

Benjamin Rud Elberth, digital chef i kommunikationsbureauet Operate, påpeger det påfaldende i, at statsministeren undgår ethvert emne om hendes politik:

"Det er helt tydeligt meget nøje udvalgt, hvilke beskeder man har valgt at dele. Det sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden, for det er underligt, at der ikke er én eneste kommentar med lidt politisk kritik af hende. I stedet er det beskeder, der er skabt til, at man skal få personlig sympati for hende", siger han ifølge B.T.

Og denne teknik, som Benjamin Rud Elberth beskriver som 'hatebragging', er ikke ny.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen anvendte samme metode tilbage i 2016, hvor han læste grove kommentarer op, som han selv havde modtaget. Den form for kommunikation kan mobilisere sympati hos vælgerne, fordi den fremstiller politikeren som et ægte menneske med følelser, der står imod en strøm af negativitet.

Han lægger heller ikke skjul på, at timingen for opslaget ikke er tilfældig.

Mette Frederiksen står i en vanskelig position med dårlige meningsmålinger og presserende politiske udfordringer, og opslaget kan ses som et forsøg på at flytte fokus væk fra politiske spørgsmål.

Opslaget blev strategisk lagt op søndag formiddag, et tidspunkt hvor mange er mere modtagelige over for længere og mere personlige budskaber:

"Det er bestemt ikke noget, hun selv har siddet og brygget sammen søndag morgen ud fra nogle screenshots fra indbakken. Det er nøje udvalgte beskeder, som er blevet sat omhyggeligt op grafisk".

Han løfter samtidig sløret for, at opslaget i den grad har virket efter hensigten, da det har fået en væsentlig større mængde likes end normalt.

Du kan se opslaget fra Mette Frederiksen herunder:

Vi her på redaktionen opfordrer alle sammen til en god tone på de sociale medier.