Der er løbet meget vand i åen for Mette Frederiksen siden hun indtog posten som Danmarks statsminister for første gang tilbage i juni 2019.
Og nu står Danmarks statsminister igen i centrum, da den belgiske by Bruxelles dannede rammer om et topmøde, hvor 27 af EU's stats- og regeringschefer var samlet for at tage hul på udarbejdelsen af en strategisk plan. Her var formålet at styrke den europæiske konkurrenceevne, og Mette Frederiksen lagde ikke skjul på, at situation er alvorlig:
"Situationen er alvorlig", lød det fra statsministeren i lyset af voksende pres fra USA og Kina.
Her belyste hun, hvordan en stor del af den globale vækst i fremtiden vil finde sted uden for Europas grænser, og det truer den europæiske velstand og jobskabelse:
"Hvis vi kigger nogle år frem, så vil en stor del af den globale vækst foregå uden for Europa. Og det er jo ikke godt for Europa, for vi har behov for, at en stor del af væksten er hos os. Det er den måde, vi kan skabe velstand og velfærd for vores befolkning. Og det er også den måde, som vi skaber arbejdspladser på", sagde Mette Frederiksen.
Den strategiske plan, som EU-lederne nu har forpligtet sig til, søger at opbygge en robust og innovativ økonomi, der kan fremme Europas unikke sociale og økonomiske model.
Det skriver TV 2.
Men udfordringerne er betydelige, ikke mindst på grund af de økonomiske muskler, som både USA og Kina kan fremvise.
USA's Inflation Reduction Act har allerede givet amerikanske virksomheder inden for grøn omstilling betydelige fordele, som har ført til, at europæiske virksomheder i stigende grad flytter deres produktion til Amerika. Samtidig styrker Kina sin industri med omfattende statsstøtte, hvilket gør det billigere at producere og eksportere til Europa.
Udover at booste den europæiske økonomi og industri, står EU over for andre massive investeringsbehov, herunder forsvarsindustrien og den grønne omstilling.
Finansieringen af disse ambitioner er dog en betydelig barriere.
Der er bred enighed om behovet for investeringer, men stor uenighed om, hvor pengene skal komme fra. Ingen europæiske hovedstæder har appetit på at øge EU’s budget eller optage fælles lån, hvilket forværrer dilemmaet omkring finansieringen.
