Der er løbet meget vand i åen for Mette Frederiksen, og det ser bestemt ikke ud til at lakke mod enden lige foreløbig.
I kølvandet på et interview med Altinget, hvor Danmarks statsminister Mette Frederiksen udtalte sig kritisk om den omfattende offentlige administration, har en tværsnit af stemmer fra både Folketingssalen og erhvervslivet rettet skarp kritik mod hende.
I interviewet med Altinget lagde hun ikke skjul på, at hun ikke brød sig om alle de 'fintmaskede definitioner' fra statens embedsmænd, embedsværkets 'opmåling af borgernes behov' og den 'golde skematiske velfærdsørken'.
Men det stopper ikke her.
Hun mente også, at 'den centrale styring af velfærden har taget overhånd'.
Udtalelser der ikke ligefrem er faldet i god jord hos kritikerne, der mener, at den danske statsminister, som har siddet ved magten siden 2019, selv bør anklages for selv at være arkitekten bag den bureaukratiske vækst, hun offentligt fordømmer.
Det skriver B.T.
Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, illustrerer denne ironi ved at påpege, hvordan statsministeren 'kaster med sten, når hun selv bor i et glashus'.
Flere kritikere påpeger, at under hendes ledelse er bureaukratiet blomstret, eksemplificeret ved en nærmest rekordhastighed i ansættelsen af nye embedsmænd – 192 om måneden siden hun tiltrådte.
Yderligere er mængden af ord i offentlige regler og lovtekster steget betydeligt, hvilket SMVdanmark's Jacob Brandt fremhæver som inkonsistent med Mette Frederiksens nylige udtalelser om nødvendigheden af afbureaukratisering.
Enhedslisten og Liberal Alliance følger trop.
De har ligeledes udtrykt skepsis over den danske statsministers evner til at indfri løfter om mindre bureaukrati. Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, betegner det som 'absurd', at statsministeren nu fremstår som om hun ikke har noget ansvar for den bureaukratiske udvikling.
Og fra Liberal Alliance lyder det fra politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen, at partiet er åbent for samarbejde om at reducere bureaukratiet, men udtrykker samtidig tvivl om Mette Frederiksens vilje til reelle forandringer.
