Politiet massivt til stede: Melding om skud i indkøbscenter

Nicolai H

2 timer siden

|

28/04/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag formiddag blev et større område ved Broen Shoppingcenter i Esbjerg afspærret, da politiet rykkede ud efter en anmeldelse om mulige skud mod glasfacaden.

Betjente, teknikere og politihunde arbejdede intensivt i området, hvor der hurtigt blev konstateret flere mærker og huller i ruderne. Et område ved en af indgangene blev straks spærret af, mens efterforskere gennemgik stedet for spor, der kunne lede til en gerningsmand.

Presse-fotos.dks udsendte rapporterede, at der kunne tælles 14 anslag på glasset, hvilket i første omgang tydede på en alvorlig hændelse. Politiet tog ingen chancer og igangsatte en grundig undersøgelse på stedet.

Efter at have gennemgået spor og skader kunne Syd- og Sønderjyllands Politi dog konstatere, at der ikke var affyret skud. I stedet var der tale om groft hærværk.

"Vi modtog kl 10.16 en anmeldelse om skudhuller i en glasfacaden, hvorfor vi kortvarigt har måtte afspærre området. Undersøgelser har vist, at der retteligt er tale om et hærværksforhold, hvor man med ukendt redskab har slået huller i ruden," skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Efter afslutningen på politiaktionen blev alle indgange til centret igen åbnet for publikum. Der er endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, og politiet står fortsat uden en mistænkt.

Ads by MGDK