Av av av: Rigtig dårligt nyt for Donald Trump

Nicolai H

3 timer siden

|

28/04/2025
Kendte
Foto: Evan El-Amin / Shutterstock.com
Foto: Evan El-Amin / Shutterstock.com
Det ser ikke godt ud for den amerikanske præsident.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag morgen kunne investorer verden over knap tro deres egne øjne, da S&P 500-indekset blev gjort op.

Siden Donald Trumps indsættelse som USA's præsident i januar er indekset nemlig faldet 8,4 procent – det største dyk i en præsidents første måneder siden 1974.

Det skriver Presse-fotos.dk.

Dengang var det Gerald Ford, der overtog roret efter Richard Nixon og Watergate-skandalen midt under en eskalerende oliekrise. Ford måtte se aktierne falde hele 11,1 procent. I dag er det imidlertid Donald Trumps egen politik, der ifølge eksperter sender markederne på glatis.

Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA, peger på, at usikkerheden denne gang i høj grad er hjemmelavet:

"Vi har jo set, hvor uforudsigeligt Donald Trump agerer og kan sende markederne i begge retninger. Så man skal nok lade være med at forsøge på at fange de her udsving, for det er umuligt at forudsige, hvordan han tænker," siger hun.

Det amerikanske aktiemarked har især reageret voldsomt på Trumps hyppige meldinger om øgede toldsatser, som har fået frygten for en global recession til at ulme. Idéen bag de varslede toldstigninger er klar: Ved at gøre udenlandske varer dyrere vil Trump lokke produktion og arbejdspladser hjem til USA.

Effekten på markederne har dog langt fra været positiv. Tine Choi Danielsen vurderer, at aktiemarkedets nerver næppe får fred foreløbigt, og hun opfordrer investorer til at holde fast og tænke langsigtet.

Med S&P 500’s historiske nedtur efter kun 100 dage i embedet har Donald Trump sat endnu et bemærkelsesværdigt aftryk på præsidentembedet – omend næppe på den måde, han selv havde håbet på.

Ads by MGDK