Mette Frederiksen sætter foden ned: Afslører private beskeder

Emil Martesen

35 uger siden

|

21/04/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mette Frederiksen sætter foden ned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er løbet meget vand i åen for Mette Frederiksen, siden hun tilbage i 2019 blev statsminister i Danmark.

Det selvsamme kan man sige om de sociale medier, der for alvor er blevet en integreret del af vores hverdag. På mange punkter har været en god ting, men så er der desværre også områder, hvor det har været knap så godt.

Et af de områder berører statsminister Mette Frederiksen i dag, hvor hun netop har delt et opslag på det sociale medie Facebook.

Statsministeren taler nemlig ind i den hårde tone, der desværre ofte indfinder sig på blandt andet Facebook, og hvor folk ofte har mulighed for helt anonymt at skrive ubehøvlede beskeder til andre mennesker, og uden at det ofte har konsekvenser for andre end modtageren.

I den forbindelse har Mette Frederiksen delt flere af de beskeder, som hun selv har modtaget den seneste tid, og fælles for dem alle er, at ikke er venlige.

"Din køter" - "Djævelen Mette"

"Den hårde tone på de sociale medier er ikke noget nyt. Chikane, sexisme, skældsord, had og trusler. Det er desværre en del af hverdagen for mange af jer – og os. Det bekymrer mig. Dybt". indleder Mette Frederiksen sit opslag, inden hun fortsætter:

"Vi har hørt om unge mennesker, der deltager i X Factor, og som modtager racistiske og hadefulde beskeder. Journalister, forskere og offentligt ansatte, som modtager trusler, når de passer deres arbejde. Sportsudøvere, der lægges for had. Politikere, der skal høre på nedsættende tale og usandheder".

"Den seneste tid har jeg selv modtaget mange hadefulde beskeder og trusler. I et omfang, jeg ikke har oplevet før. Og i en tone, der er meget grov. Som statsminister skal man selvfølgelig have en høj tolerance. Sådan er det, når ens beslutninger påvirker hverdagen for mange. Når man er passioneret omkring sine holdninger. Det er et vilkår. Men der er ord og kommentarer, som er så voldsomme, at ingen skal finde sig i det. Uanset om man deltager i den offentlige debat eller blot passer sit arbejde".

Herefter fortæller Mette Frederiksen, hvorfor hun deler billederne af de beskeder hun har modtaget (Du kan se dem i opslaget herunder)

"Jeg deler her nogle af de kommentarer, jeg har modtaget. Måske andre har mod på at gøre det samme. Så vi får en nødvendig debat om, hvordan vi taler ordentligt til og om hinanden. Og så håber jeg, at vi alle vil gøre os mere umage. Et demokrati lever af samtalen. Af at vi kan diskutere med hinanden. Fremføre vores argumenter. Lytte. Også til dem, vi er uenige med. Og forhåbentlig blive klogere. Flere har sagt eller skrevet til mig, at de afholder sig fra at deltage i debatten på min profil. Fordi tonen er så grim. Det er skadende for den demokratiske samtale. Og det går ganske enkelt ikke".