Regering indkalder til krisemøde: Millioner af mennesker i vildrede efter historisk strømafbrydelse

Laurids Gjelstrup

3 timer siden

|

28/04/2025
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Millioner af mennesker i vildrede efter historisk strømafbrydelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Millioner af mennesker i Spanien og Portugal blev lørdag eftermiddag kastet ud i mørke, da en massiv strømafbrydelse lammede store dele af infrastrukturen.

Allerede ved middagstid begyndte meldingerne at tikke ind, og siden klokken 15 har premierminister Pedro Sánchez været i spidsen for et ekstraordinært møde i det nationale sikkerhedsråd i La Moncloa-paladset.

Også elnetkontrolcentret blev besøgt tidligere på dagen af Sánchez, finansminister María Jesús Montero, klimaminister Sara Aagesen og flere andre nøglepersoner.

Det skriver El Pais

Årsagen til den omfattende afbrydelse er endnu et åbent spørgsmål. Red Electrica, landets elnetoperatør, arbejder i døgndrift for at finde frem til hændelsens oprindelse og forudser, at genopretningen af forsyningen kan tage op mod ti timer.

Folk kæmper med at betale og hæve kontanter osv. Folk tømmer butikkerne og er gået i alarmberedskab.

Ifølge en erklæring fra Statssekretariatet for Kommunikation "arbejder regeringen på at bestemme oprindelsen og virkningen af ​​hændelsen og dedikerer alle ressourcer til at løse den så hurtigt som muligt".

Muligt angbreb

Sideløbende med de akutte bestræbelser på at genetablere strømmen, er det Nationale Kryptologiske Center (CCN) gået i gang med at undersøge, om der kan være tale om et cyberangreb.

Spanien har de seneste måneder oplevet en bølge af alvorlige cyberangreb, hvilket har øget beredskabet markant, særligt i lyset af landets udenrigspolitiske positionering.

Kaosset på landets infrastruktur var ikke til at tage fejl af. Togene stod stille, lyskryds blev mørklagt, og i lufthavne og på vejene måtte borgere finde alternative løsninger.

Generaldirektoratet for Trafik sendte en klar opfordring ud på sociale medier om at "undgå at køre så meget som muligt".

Samtidig rapporterede Red Electrica, at forsyningen kort efter klokken 13.30 begyndte at komme sig i enkelte områder i nord og syd.

Ads by MGDK