Danmarks forsvar er på tærsklen til en betydelig forstærkning, som en del af regeringens fremtidige planer, der sigter mod at allokere to procent af landets bruttonationalprodukt (BNP) til forsvarsbudgettet fra næste år.
Sådan lød meldingen fra regeringen på et pressemøde onsdag formiddag.
Det kommer i kølvandet på, at Danmark tilbage i 2023 brugte 1,4 procent af BNP på forsvaret, mens de 0,6 procent der gik til støtte til Ukraine.
Det fortalte Mette Frederiksen med understøttelse fra både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der løftede sløret for denne strategi som et led i en bredere bestræbelse på at gøre Danmark mere robust og selvsikker på den internationale scene:
"Vi opruster for at undgå krig", siger Mette Frederiksen på pressemødet, og fortsætter:
"Danmark skal ikke være et land, der ligger i læ af andre", siger hun videre.
En væsentlig ændring, der følger med denne finansielle injektion, er en udvidelse af værnepligten fra fire til elleve måneder, sammen med en indsats for fuld ligestilling mellem kønnene, hvilket betyder, at alle unge fremover vil blive indkaldt til Forsvarets Dag.
De konkrete tal bag denne forstærkning lyder på 40,5 milliarder kroner frem mod 2028, med yderligere 14,3 milliarder kroner fundet gennem omprioriteringer og effektiviseringer inden for Forsvarsministeriets område fra 2026 til 2033.
Men det stopper ikke her.
Den betydelige finansielle oprustning inkluderer blandt andet opbygningen af hærens brigade, forbedring af anti-ubådskapaciteter, jordbaseret luftforsvar, og nærluftforsvarsmissiler til søværnets skibe.
Troels Lund Poulsen lægger ikke skjul på behovet for at styrke dansk sikkerhed og forsvar hurtigere, end vi troede.
I samme ombæring afslørede regeringen også en øgning af midlerne til Ukrainefonden, med en bevilling på 4,4 milliarder kroner i 2024.
