Nogle mænd, herunder kendisser som Stanley Tucci og Terry Crews, har gjort skaldethed til deres signaturstil. Men hvis du ikke er klar til at sige farvel til dit hår, kan videnskaben nu have en løsning på dette.
Forskere mener, at hemmeligheden bag menneskers hårvækst ligger i en skjult 'molekylær kontakt'. Det betyder, at behandling af hårtab potentielt kan være så simpelt som at finde en måde at tænde denne kontakt igen.
Selvom langt hår på hovedet er sjældent i dyreriget, mener forskerne ikke, at evnen til at gro det er unik for mennesker. Dyr som orangutanger, højlandskvæg og hanløver kan alle gro langt hår. Dette antyder, at udløseren for hårvækst er skjult i os og andre pattedyr, indtil de rette faktorer aktiverer den.
"Disse eksempler viser, at den molekylære skabelon for at gro meget langt hår altid har eksisteret - den har blot ofte været i en 'tavs' tilstand," sagde professor Sung-Jan Lin fra University of Singapore ifølge Daily Mail.
Selvom det virker normalt for os, er et fuldt hårdække ekstremt sjældent i dyreriget.
"Mennesker gror ekstremt langt hovedhår. Ligeledes spiller længde, form, farve og tab af hår en væsentlig rolle i social kommunikation. Og alligevel ved vi meget lidt om, hvordan denne egenskab opstod, og hvordan den reguleres," forklarede professor Nina Jablonski fra Penn State University.
Forskere fra Penn State University, University of California, Irvine, og National Taiwan University har også undersøgt hårs sociale og biologiske udvikling. De fandt frem til, at langt hår sandsynligvis først udviklede sig for 300.000 år siden i Ækvatorialafrika for at beskytte mod solens varme.
Tæt, krøllet hår fungerede som en naturlig solskærm, så tidlige mennesker ikke behøvede at svede så meget for at køle ned og dermed kunne overleve længere uden vand.
"Denne hårtype reducerede ikke kun eksponering for varme, men bevarede også vitale væsker og elektrolytter - noget, der kunne betyde forskellen mellem liv og død i ekstreme miljøer," forklarede professor Jablonski.
Senere begyndte mennesker at vælge langt hår som et tegn på alder, seksuel modenhed, sundhed og social status. Det var først, da mennesker udvandrede fra Afrika, at hårtyper blev mere varierede, og hårstyling blev mere kompleks og mangfoldig.
Den genetiske 'kontakt' til hårvækst
Men dette forklarer ikke, hvorfor mennesker overhovedet begyndte at gro langt hår. Ved at kigge på dyreriget fandt forskerne, at langt hovedhår ikke er unikt for mennesker. Hanner fra arter som løver, moskusokser og højlandskvæg kan alle gro langt hår fra hovedet.
Dette antyder, at evnen til at gro langt hår findes hos mange pattedyr, men kun aktiveres under visse forhold. Vigtigst af alt deler vi fælles forfædre med primater som hamadryas-bavianer, orangutanger og kejsertamariner, som alle kan gro usædvanligt langt hår.
Da biologiske mekanismer for hårvækst er de samme på tværs af arter, mener forskerne, at der må eksistere en molekylær kontakt, som bestemmer overgangen fra kort til langt hår.
I deres artikel, der er offentliggjort i British Journal of Dermatology, argumenterer forskerne for, at vores forfædre altid havde denne molekylære kontakt. Dog blev den først aktiveret, da visse biologiske og miljømæssige betingelser, såsom at gå oprejst, blev opfyldt.
"Da menneskets forfædre udviklede evnen til at gro ekstremt langt hår, skete det sandsynligvis gennem få genetiske ændringer, der genaktiverede et slumrende program - snarere end via en helt ny biologisk mekanisme," sagde professor Lin.
En mulig kur mod hårtab?
Denne opdagelse kan have stor betydning for behandlingen af hårtab. Mandligt hårtab (androgen alopeci) rammer mellem 40 og 50 procent af mænd globalt. Tilstanden skyldes en kombination af genetik og hormoner, der gradvist ødelægger hårsækkene.
Eksisterende behandlinger inkluderer blandt andet følgende:
Minoxidil (Rogaine): En topisk behandling, men den virker ikke for alle.
Finasterid (Propecia): En oral medicin, der nedsætter testosteron, men kræver kontinuerlig brug og kan give alvorlige bivirkninger som erektil dysfunktion, testikelsmerter, nedsat libido og depression.
Men hvis hårvækst styres af en molekylær kontakt, kan en kur mod skaldethed være så simpelt som at finde en måde at tænde for den igen.
"Forståelsen af, hvordan menneskelige hårsække normalt gror langt hår, vil naturligt føre til nye molekylære mål for mere effektive behandlinger mod hårtab," sagde Pprofessor Maksim Plikus fra University of California.
"Denne viden kan føre til behandlinger, der genopretter hårvækst og afhjælper den følelsesmæssige belastning, som ofte følger med hårtab."
