Trumps toldkrig rammer nu selv amerikanerne et sted de har kært: Pomfritter ender snart med at blive en luksusvarer ikke alle har råd til

Kasper Rud

6 timer siden

|

19/04/2025
Økonomi
Foto:  Ringo Chiu / Shutterstock.com
Foto: Ringo Chiu / Shutterstock.com
Det stikker helt af

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pomfritter – den sprøde klassiker på enhver amerikansk fastfoodmenu – står nu over for en økonomisk nedtur.

En ny runde i Donald Trumps omfattende toldpolitik risikerer at ramme netop denne folkekære spise direkte, og konsekvenserne kan mærkes helt ud til forbrugerne.

"Prisen på rapsolie vil stige, og det vil føre til prisstigninger i hele forsyningskæden. Det vil ramme alle led på vejen, og det vil dermed i sidste ende også ramme forbrugerne," siger professor Henry An fra University of Alberta til Business Insider.

Selvom USA selv producerer de enorme mængder kartofler, der bliver til pomfritter – svarende til en tredjedel af landets samlede kartoffelproduktion – er tilberedningen stærkt afhængig af rapsolie.

Hele 69 procent af den olie, der bruges i USA, importeres, og 96 procent af denne mængde kommer fra Canada.

Det skriver Ekstra Bladet.

Netop det gør industrien sårbar over for Trumps toldpolitik.

Allerede nu er der 25 procent told på canadiske varer, og selv om en trussel om yderligere 25 procent er trukket tilbage, skaber usikkerheden betydelige bekymringer.

En af dem, der mærker presset, er ejeren af The Burger Stand i Kansas. Hun bruger over 285 kilo rapsolie om ugen – en årlig udgift på over 200.000 kroner, der kan vokse markant, hvis toldsatserne udvides.

Selvom pomfritterne stadig knaser, knaser det også økonomisk i baggrunden.

For i takt med at priserne på importerede varer stiger, kan fastfood-industrien stå over for hårde tider – og amerikanerne må måske snart betale mere for deres yndlingssnack.

Ads by MGDK