Professor forklarer: Derfor går tiden 'hurtigere' med alderen, og sådan kan du få den til at gå 'langsommere' igen

Henrik Rothenbücher

6 timer siden

|

14/12/2024
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du kan uden det helt store besvær snyde din krop til at føle, at dit liv er længere, end det er.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste voksne har formentlig oplevet at kigge på gamle billeder og minder og tænke, at tiden flyver afsted, når man bliver ældre. 

Mange oplever, at for eksempel somrene 'varede længere', da de var børn eller unge, og der er faktisk en helt simpel forklaring på, hvorfor mange har det sådan.

Det har David Eagleman, som er professor i neurovidenskab forklaret ifølge Unilad

Ifølge ham hænger det sammen med den måde, som vores hjerner husker på. 

Når vi er børn og unge, oplever vi nemlig hele tiden noget nyt og lærer nye ting, og det gør, at hjernen sørger for at gemme oplevelsen, så vi kan huske denne nye aktivitet til en anden gang. 

Som vi bliver ældre, begynder vi dog at lære færre og færre nye ting, og det, som vi oplever, har vi ofte oplevet før, og hjernen 'gemmer' derfor ikke oplevelserne på samme måde, som den gjorde, da vi var børn - den går på 'autopilot'.

"Du er ved at finde ud af reglerne for verden [red. når du er barn] [...], så når du ser tilbage ved slutningen af året, har du en masse minder om, hvad du har lært," har Eagleman forklaret og uddybet: 

"Men når du bliver [...] ældre og ser tilbage ved slutningen af året, har du sikkert lavet nogenlunde det samme, som du lavede de sidste X-antal år. Og derfor virker det som om, at året bare fløj forbi."

Ifølge eksperten er det dog muligt at snyde sin hjerne til at tro, at det er nye og vigtige ting man oplever, hvilket gør, at hjernen 'gemmer' informationen, og det derfor føles som om, at ens liv er længere, end hvis man bare laver det samme hele tiden. 

Dette kan naturligvis gøres ved at få nye oplevelser og lære nye ting, men det kan også gøres meget nemmere ved bittesmå justeringer i hverdagen. 

Det kan for eksempel være at børste tænder med den anden hånd eller tage sit armbåndsur på den anden arm. 

"Noget så simpelt tvinger simpelthen hjernen ind i et nyt niveau, hvor den ikke kan forudsige, hvad der præcist vil ske," har han forklaret og uddybet, at hjernen derfor er nødt til at slå 'autopiloten' fra og involvere sig, hvilket gør, at man opfatter og husker tiden bedre og dermed føler, at livet er længere end ellers. 

"[...] når du går i seng om aftenen, har du en masse 'optagelse' at se, og det føles som om, at dit liv varer længere," har Eagleman således forklaret. 

Man kan dog ikke komme helt udenom, at årene føles længere for børn end for voksne, hvilket skyldes et princip, som Santosh Kesari, der er PhD i neurologi, har forklaret. 

Ifølge Kesari skyldes det helt simpelth, at ét år er en større (og dermed vigtigere) del af en 10-årigs liv end af en 60-årigs liv. 

Han har forklaret: "De fleste [voksne] føler, at tiden gik langsommere i deres tidlige dage, men så 'sætter farten op' senere i livet. For en 10-årig, er ét år 10 procent af deres liv. For en 60-årig er ét år mindre end to procent af deres liv."

Barndommens år føles altså uungåeligt længere end dem i voksentiden, men man kan alligevel gøre noget for at få sit liv til at føles længere, end det egentlig er.