Anklageskriftet er kommet frem: Så hård dom kan “Roskilde-manden” risikere

Nicolai H

5 timer siden

|

29/04/2025
Indland
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Så hård bliver straffen, hvis den 23-årige mand bliver kendt skyldig i samtlige anklager.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et liv bag tremmer på ubestemt tid kan blive virkeligheden for den 23-årige mand, der i øjeblikket står tiltalt i en opsigtsvækkende sag ved Retten i Roskilde.

Hvis anklagemyndigheden får sin vilje, venter en af de hårdeste straffe i det danske retssystem: forvaring.

Det skriver Se og Hør, der har fået et indblik i anklageskriftet.

Forvaring gives i sager, hvor personer anses for at udgøre en fare for samfundet og kun kan løslades, når risikoen vurderes at være væk. I gennemsnit sidder personer i forvaring i Danmark omkring 15 år.

Sagen mod den unge mand omfatter blandt andet en voldtægtsanklage mod en blot otteårig pige. Tiltalte har i retten erkendt, at han brugte pigens hånd til at manipulere sin penis til udløsning, men nægter sig skyldig i, at der var tale om en egentlig voldtægt.

Fredag fremlagde anklageren proceduren i retten og lagde ikke skjul på alvoren.

"Tiltalte gør præcis, hvad han fortalte. Han manipulerede sin penis i hendes hånd," forklarede anklageren som led i argumentationen for, at der er tale om en fuldbyrdet voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Anklageskriftet nævner også, at den 23-årige tidligere er dømt to gange for blufærdighedskrænkelse. Blandt andet for at snige sig ind på børneværelser og kildre børn under fødderne – forhold, som ifølge anklagemyndigheden styrker billedet af en gentagelsesrisiko.

Forvaring kan idømmes ved alvorlige seksualforbrydelser, når der er begrundet frygt for, at en person vil begå ny kriminalitet. Derfor spiller den samlede historik, inklusive de tidligere domme, en væsentlig rolle i vurderingen af, om straffen skal være tidsubestemt.

Bliver han kendt skyldig og idømt forvaring, vil manden skulle gennemgå en længere proces, hvor eventuelle prøveløsladelser kun kommer på tale efter ledsagede udgange, udslusning og vurderinger fra myndighederne.

Retten i Roskilde forventes at afsige dom i sagen den 7. maj.

Ads by MGDK