En lykkelig brud brød med traditionen ved at holde en hjertelig tale på sin store dag og sørgede for, at hendes store kærlighed fik en særlig hyldest. De fleste havde regnet med, at talen ville handle om gommen, men hun endte med at smide lidt af en bombe.
31-årige Emily Green (@thisisemilygreen) fra Hertfordshire i Storbritannien valgte i stedet at nævne sin elskede gravhund Turtle i sin bryllupstale, da hun sidste sommer blev gift med sin mand.
Videoen af den helt særlige hyldest, der blev optaget af MIKI Studios, endte på kort tid med at få 111.300 likes og 1,8 millioner visninger. Desuden er der ikke nogen tvivl om, at den naturligvis begejstrede hundeelskere fra hele verden.
"Alle i vores liv ved, at vi er fuldstændig besatte af vores hund, og jeg ville sikre mig, at hun blev nævnt på et tidspunkt. Jeg vidste, at min mand sikkert ville glemme det, så det var min chance for at få det med," sagde Green til Newsweek.
Under sin tale udtrykte Green sin dybe taknemmelighed over for Turtle og beskrev gravhunden som en konstant følgesvend, der havde været der gennem hele bryllupsplanlægningen.
Hun roste blandt andet Turtle for at holde hende aktiv og for at gøre deres hus til et rigtigt hjem. Selvom Turtle ikke fysisk deltog i middagen, sørgede Green for at hædre hende med en rørende skål, Hun afslørede desuden også, at Turtle deltog i brylluppet- bare ikke under selve middagen.
Turtle, der er en såkaldt miniature-gravhund, har været en vigtig del af Green og hendes mand Toms liv, siden de fik hende kort efter coronapandemien.
"Jeg vil ikke lyve. Hun er lidt af en kompliceret karakter... Hun er meget angst, hvilket ofte kommer til udtryk som en smule frækhed, men min mand og jeg er fuldstændigt besatte af hende," sagde hun.
"Vi fik hende lige efter nedlukningen under pandemien... Vi havde fået et nyt hus og havde end ikke en sofa, men vi mødte hende over FaceTime kl. 22 en aften og kørte tre timer næste morgen for at hente hende."
Green har også afsløret, at der blev taget rigtig godt imod hendes tale, selvom der var et stort fokus på den lille hund.
"De elskede det - masser af grin og store klapsalver... De fleste i vores liv elsker hende lige så højt, som vi gør," tilføjede hun.
Green og hendes mand Tom blev gift sidste sommer i Wiltshire, hvilket naturligvis var en stor oplevelse for dem begge. Derfor ser de også tilbage på den særlige dag med et stort smil på læben.
"Det var det absolut bedste. Jeg er fuldstændig bryllupsbesat og ville gøre det 500 gange igen, hvis jeg kunne. Det var alt, hvad jeg har drømt om hele mit liv," sagde hun.
En lang række TikTok-brugere var hurtige til at dele deres begejstring og beundring for den unikke tale i kommentarsporet under videoen.
"Det tog mig to gange at se videoen for at indse, at hendes fornavn ikke er Turtle Green, men at hunden hedder Turtle, og at jeres efternavn er Green," skrev en bruger.
"Omg. Turtle Green, vores dronning," skrev en anden bruger, mens en anden skrev: "Hun lyder som en rigtig 'girls'-girl."
"Den eneste bryllupstale, der fremover burde være tilladt. Krav: Du skal nævne din hund eller en hund," skrev en fjerde.
"Jeg valgte bogstaveligt talt mit bryllupssted, så min hund kunne være med hele dagen... Folk synes, jeg er skør, men hun er alt for mig," lød det fra en femte.
"Vi fortjener dem slet ikke. De er de mest konstante og loyale følgesvende. Hun er smuk," kommenterede en sjette.