Det viser en helt ny og uafhængig rapport fra tech-virksomheden Framna: Mobile App Trends Report 2025.
Det skriver Framna i en pressemeddelelse.
I rapporten har Framna spurgt 9.000 brugere om deres app-vaner og analyseret indholdet i mere end 600 forskellige apps. Her svarer de adspurgte danskere, at MobilePay er den app, de bedst kan lide.
"Vi har lavet et uafhængigt studie, som fokuserer på forbrugernes mobile præferencer. Studiet giver os et unikt indblik i ikke alene, hvilke apps der bliver downloadet og brugt mest, men også hvad brugerne synes om dem – og ikke mindst hvorfor”, forklarer Framna Managing Director i Danmark, Kristian Friis.
Data fra den nye rapport viser også, at danskerne i høj grad foretrækker apps, der gør vores liv nemmere, og hvor vi finder indholdet godt. Foruden MobilePay bliver en række banker også fremhævet på listen over vores yndlingsapps – hele 5 apps på top-20-listen er banker. Blandt andre Lunar, Danske Bank og Arbejdernes Landsbank – sidstnævnte får topscoren med 82 point.
Vi vil have apps, der gør hverdagen nemmere
Men også apps med underholdning, som musiktjenesten Spotify, meditationsappen Calm og lydbogsappen Mofibo er med på listen over danskernes foretrukne apps.
"De mest populære apps har det til fælles, at de gør hverdagen nemmere, tilbyder relevant indhold og skaber en særlig god brugeroplevelse. Det er kombinationen af godt design, funktionalitet og værdiskabelse, der afgør, hvilke apps danskerne foretrækker", siger Kristian Friis.
Eksperterne bag rapporten har blandt andet baseret deres analyse på 3000 danskeres svar på spørgsmål om, hvorvidt appsene tilbyder relevant indhold, skaber værdi og i hvilken grad de giver en tilfredsstillende brugeroplevelse.
Ligeledes har Framna analyseret indhold og design i mere end 600 forskellige apps for at afdække, hvad det kræver at skabe de bedste, markedsførende apps.
De 20 mest populære apps
MobilePay
Google Maps
Nordnet
Calm
AL-Bank
Medicinkortet
Danske Bank
Mofibo
Sparnord
Philips Hue
Kørekortet
Lunar
Sundhedskortet
Kemiluppen
Spotify
MitID
Biblioteket
Min Læge
ChatGPT
Nordea
Årets højdespringer
Nordnet har markeret sig som årets højdespringer og springer hele 16 pladser op på listen. Det område, hvor Nordnets app scorer særligt højt, er på pålidelighed. Derudover roses appen for sine mange funktioner og for at give et godt overblik over information, som gør det nemt at følge udviklingen i opsparing og investeringer.