Hans Lindberg med karriere-afsløring: Planerne skal ændres

Nicolai H

6 timer siden

|

29/04/2025
Kendte
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Hans “Majestæt” taler ud om fremtiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ikke meget, der tyder på, at Hans Lindberg har tænkt sig at slippe håndbolden lige foreløbigt.

Selvom 44-års fødselsdagen nærmer sig, er den danske håndboldlegende stadig tændt på livet med harpiks på fingrene.

Efter en imponerende karriere, der tog fart i Danmark og for alvor eksploderede i Tyskland, har Lindberg ikke ligefrem taget den klassiske pensionisttilgang til sin sport. I Bundesligaen cementerede han sig som en sand galionsfigur, blandt andet ved i 2023 at blive den mest scorende spiller nogensinde i ligaens historie.

Sidste år vendte han hjem for at påtage sig en ny rolle – sportschef i barndomsklubben HØJ Elite. Og succesen lod ikke vente på sig. Tidligere i maj sikrede holdet sig oprykning til den bedste danske håndboldrække.

Oprindeligt var planen, at Hans Lindberg skulle bevæge sig væk fra banen og over i en ren administrativ rolle. Men nu antyder han selv, at der måske bliver byttet kontorstol ud med kamptrøje endnu en sæson.

"I bund og grund står der i kontrakten, at jeg glider over i en kontorfunktion – en sportslig ansvarlig-rolle – efter den første sæson. Det skal jo ændres, før jeg eventuelt kan spille videre, og det skal vi finde ud af, hvordan vi gør det og med hvilke betingelser," fortæller Lindberg til B.T.

Ifølge mediet lyder det lovende for fans, der håber at se Lindberg på banen igen. Han har nemlig givet udtryk for, at der er gode muligheder for, at han tager en sæson mere på toppen – denne gang i den danske liga.

Så selvom kalenderen siger 44, kan håndbold-Danmark meget vel få endnu en sæson med "Majestæten" på højre fløj.

Ads by MGDK