Intermittent fasting kan hjælpe med at bremse eller endda vende tegn på Alzheimers sygdom, lyder det i en ny undersøgelse ifølge Daily Mail.
Forskere har fundet ud af, at det at spise inden for et vindue på 10 timer hver dag kan forbedre kognitiv funktion samt reducere ophobningen af amyloidprotein, der er et karakteristisk tegn på den frygtede sygdom.
For personer, der spiser morgenmad kl. 08, betyder det, at de skal stoppe med at spise senest kl. 18.
Undersøgelsen, der blev udført på mus, viste også, at tidsbegrænset spisning forbedrede deres hukommelse og søvnmønstre. Dette antyder, at denne diæt ikke kun kan beskytte mod demens, men også muligvis vende dens symptomer.
"Desværre har Alzheimers ramt min familie, og jeg har altid ønsket at lave oversættelig videnskab, der kunne nå patienterne. Tidsbegrænset spisning er en strategi, som folk let kan integrere i deres daglige liv," sagde Dr. Paula Desplats, neuroforsker ved University of California San Diego og hovedforfatter på undersøgelsen, ifølge Daily Mail.
Forskerne bemærkede, at omkring 80 procent af personer med Alzheimers oplever forstyrrelser i deres døgnrytme, herunder søvnproblemer og forværret kognitiv funktion om natten. Mange patienter vågner om natten og er aktive i en tilstand af forvirring, hvilket øger risikoen for skader.
Denne forstyrrelse i deres søvncyklus er en af de primære årsager til, at mange Alzheimers-patienter har brug for døgnpleje.
"Vi antog, at disse døgnrytmeforstyrrelser hos Alzheimers-patienter skyldtes neurodegeneration, men det kan være omvendt. Forstyrrelser i døgnrytmen kan være en af de primære drivkræfter bag Alzheimers sygdom," sagde Desplats.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism, undersøgte sammenhængen mellem Alzheimers og døgnrytmen ved at placere en gruppe genetisk modificerede mus, der udviklede en variant af Alzheimers, på forskellige spisemønstre.
De genetisk modificerede mus viste tegn på hukommelsesproblemer, hyperaktivitet om natten og havde udviklet amyloidaflejringer i hjernen. Mens kontrolgruppen fik mad på normale tidspunkter, måtte musene i testgruppen kun spise inden for et vindue på seks timer dagligt.
Det er uklart, om de blev fodret om morgenen eller om aftenen. Mængden og den ernæringsmæssige sammensætning af maden var den samme for begge grupper, og eksperimentet varede i tre måneder.
Resultaterne viste, at musene, der fastede i 18 timer dagligt, oplevede ændringer i adskillige gener forbundet med Alzheimers. Musene præsterede bedre i kognitive tests, sov bedre og viste en forbedret døgnrytme.
Derudover observerede forskerne en nedbrydning af eksisterende amyloidmolekyler og en langsommere opbygning af nye aflejringer.
"Vi begyndte at se, at selv de allerede eksisterende amyloidplaketter blev fragmenteret og reduceret i størrelse. Og det antyder, at de blev ryddet af kroppens system," bemærkede Desplats.
Resultaterne indikerer, at intermittent fasting kan reducere udviklingen af amyloidmolekyler i hjernen ved at regulere døgnrytmen.
Intermittent fasting er en diæt, hvor man skifter mellem perioder med normal spisning og længere pauser, hvor man spiser lidt eller slet ingenting. Denne metode er særligt kendt for at hjælpe med vægttab og forbedre kroniske sygdomme.
Det indebærer, at en person indtager al sin mad inden for en tidsramme på 12 timer og faster resten af tiden.
Forstyrrede døgnrytmer er kendt for at påvirke søvn, kropstemperatur, hormonniveauer og fordøjelse, men ved at tilpasse spisningen til kroppens naturlige døgnrytme kan man skabe balance i systemet og regulere hjernefunktionen.
"Ved at tilpasse fødeindtagelsen til lys-mørke-cyklussen synkroniserer tidsbegrænset spisning kroppens perifere døgnrytme med den centrale døgnrytme," lyder det.
Ud over at forbedre døgnrytmen kan denne form for diæt også sænke blodtrykket, insulinniveauer under faste samt blodsukkerniveauerne, hvilket især kan gavne personer med diabetes.