Trist nyt for Lars Løkke Rasmussen

Emil Martesen

14 uger siden

|

09/09/2024
Nyheder
Foto: Alexandros Michailidis / Shutterstock.com
Foto: Alexandros Michailidis / Shutterstock.com
Trist nyt for den politiske leder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er løbet meget vand i åen for regeringspartierne, siden de dannede regering i 2022.

For selvom partierne generelt er dalet, når snakken falder på opbakningen fra vælgerne, så ser det værst ud for Moderaterne, der har Lars Løkke Rasmussen i spidsen.

De står i øjeblikket ansigt til ansigt med en hård periode, hvor partiet både kæmper med interne problemer og en vælgeropbakning i markant nedgang.

Det komme for alvor til udtryk i den seneste meningsmåling fra Voxmeter.

Her står partiet til kun 4,6 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Det er en halvering af støtten siden folketingsvalget i november 2022, hvor partiet opnåede 9,3 procent og 16 mandater.

Men det stopper ikke her.

Den aktuelle måling er den laveste, Moderaterne har set på knap to år.

Partiet er i stormvejr

Partiet er i stormvejr, efter B.T. for nylig kunne afsløre, at flere nuværende og tidligere ansatte har indsendt en fem sider lang klage til Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø, herunder beskyldninger om mobning og sexisme.

Krisen kulminerede med et ni timer langt krisemøde i sidste uge, hvor partileder Lars Løkke Rasmussen fortalte, at Moderaterne vil hyre en erhvervspsykolog og etablere en whistleblowerordning for at forbedre arbejdsmiljøet.

Ikke alle i partiet har dog været tilfredse med disse tiltag.

Folketingsmedlemmerne Karin Liltorp og Jeppe Søe krævede en uafhængig undersøgelse af forholdene, men mens Karin Liltorp senere valgte at følge partilinjen, fastholdt Jeppe Søe sit krav, hvorfor han meldte sig ud af partiet.

Partiet har tidligere mistet to medlemmer, Jon Stephensen og Mike Fonseca, der begge blev løsgængere efter sager om upassende adfærd.

Samlet set står regeringen, der består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, nu til 35,3 procent af stemmerne, og det ville give 64 mandater – 25 færre end ved valget.