Massiv politiudrykning hele dagen: Nu tager sagen nye højder

Nicolai H

15 timer siden

|

25/03/2025
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Tirsdag aften eskalerede den massive udrykning i Ribe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et massivt politiopbud har tirsdag sat sit præg på Ribe, hvor betjente har været talstærkt til stede i flere timer.

Borgere i byen har oplevet afspærringer og en tung polititilstedeværelse omkring Saltgade, Seminarievej og J. Lauritzens Plads, og nu bekræfter politiet, at der er tale om en mulig anholdelsesaktion.

Syd- og Sønderjyllands Politi har været sparsomme med detaljer, men i et opslag på X har de bekræftet, at aktionen fortsat er i gang.

“Vi er fortsat til stede i Ribe i forbindelse med en mulig anholdelsesaktion. Aktionen er centreret omkring Saltgade, Seminarievej og J. Lauritzens Plads, hvor vores tilstedeværelse er massiv. Øvrige områder i Ribe er ikke berørt. Vi beder fortsat borgerne om at respektere afspærringer og anvisninger.”

Omkring klokken 21 eskalerede sagen yderligere, da politiets aktionsstyrke dukkede op i byen. Selvom der endnu ikke er konkrete oplysninger om, hvad sagen drejer sig om, lader det til, at efterforskningen er omfattende og kræver en betydelig politimæssig indsats.

De mange betjente på stedet har skabt både nysgerrighed og bekymring blandt byens borgere, men politiet opfordrer til tålmodighed.

“Borgere, som har køretøjer eller andet i det afspærrede område, beder vi om at være tålmodige. Politiet forventer at være på stedet en rum tid endnu og opdaterer, når vi har nyt i sagen,” lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Hvornår aktionen afsluttes, er endnu uvist, men Ribe må for nu vænne sig til et billede af blå blink og skudsikre veste i gadebilledet.