I 2006 blev Velfærdsaftalen vedtaget af blandt andre Socialdemokratiet, og den slog blandt andet fast, at pensionsalderen i Danmark ikke skulle ligge fast, men derimod stige i takt med danskernes stigende forventede levealder.
Det betød i praksis, at pensionsalderen ville blive forskellig fra generation til generation, og at de unge generationer kunne se frem til at skulle arbejde i MANGE år.
For nyligt løftede statsminister Mette Frederiksen dog sløret for, at de tilsyneladende ville trække i håndbremsen, da hun mente, at reglerne om pensionsalder fra 2006 var uretfærdige og urealistiske.
Det gjorde hun i et interview med Berlingske.
Her slog hun fast, at det ikke er hverken retfærdigt eller realistisk, at danskerne skal arbejde så længe, som Velfærdsaftalen fra 2006 ønsker, og hun understreger, at pensionsalderen med den nuværende aftale stiger for meget.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ønsker derfor at genforhandle Velfærdsaftalen fra 2006 blandt andet med det formål at ændre reglerne om pensionsalderen.
Hun understreger dog i interviewet, at hun taler på vegne af sit parti - Socialdemokratiet - og ikke på vegne af hele regeringen, der som bekendt også består af Moderaterne og Venstre.
Hæves én gang mere
Statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har dog tidligere løftet sløret for, at pensionsalderen med sikkerhed vil blive hævet én gang mere, nemlig i 2025.
Så før planen om at sænke pensionsalderen skal laves, så stiger pensionsalderen til 70 år.
Det begrundes med, at danskerne generelt lever længere, men dette argument står på vaklende grund, da levealderen i de seneste år er stagneret.
Siden sidste gang, pensionsalderen blev hævet, har stigningen i danskernes forventede levetid nærmest stået stille:
"Jeg synes, at regeringen og de partier, der står bag aftalen om at stjæle mere og mere af danskernes alderdom og forære den til arbejdsgiverne, skulle lægge dette her åbent frem og fortælle, hvordan tingene er. Man kan da ikke bare fortsætte med bind for øjnene", lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, til Ekstra Bladet.
Han finder det uforståeligt, at pensionsalderen nu hæves til 70 år:
"At levetiden ikke er stigende, er jo ikke en oplysning, der er indgået, når vi har hørt socialdemokraterne eller andre i aftalen tale om stigningen i pensionsalderen", siger han videre.
Beslutningen om at hæve pensionsalderen blev oprindeligt truffet i 2006 under Anders Fogh Rasmussens regering, da man forventede en konstant stigning i levealderen. Aftalen byggede på, at længere levetid skulle medføre, at pensionsalderen automatisk fulgte med for at sikre balance i samfundsøkonomien.
Men siden Folketinget i 2020 besluttede at hæve pensionsalderen til 69 år, er den forventede restlevetid for 60-årige kun steget marginalt fra 23,63 til 23,75 år.
Alligevel planlægges en yderligere stigning til 70 år, og kan ifølge kritikerne ikke længere retfærdiggøres med de oprindelige præmisser.
