Allan var træt af MitID-svindel: Her er hans nye tiltag, der sætter en stopper for det for altid

Emil Martesen

2 timer siden

|

20/11/2024
Nyheder
Foto: PR
Foto: PR
Her er hans nye tiltag, der sætter en stopper for det for altid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

MitID skulle sikre danskernes digitale identitet, men det er desværre også blevet et yndet værktøj for svindlere.

Hvad der begyndte som små, sporadiske forsøg på at narre personoplysninger, har gennem årene udviklet sig til en veritabel industri, hvor kreative bagmænd konstant finder nye måder at udnytte systemet.

Svindlen er vokset som en snebold, der ruller ned ad en bakke, og mange danskere har allerede fået det at føle på egen krop.

Det kan Allan Piihl Haagensen i den grad nikke genkendende til.

Svindel har nemlig længe været et problem, men det har nu også ramt de små ubemandede butikker, som ellers er skabt for at styrke lokalsamfundene. I Store Andst har købmanden Allan Piihl Haagensen, der driver den ubemandede butik Høkeren, mærket konsekvenserne på egen økonomi.

Efter tre tyverier for over 25.000 kroner har han nu taget drastiske midler i brug for at beskytte butikken.

Høkeren drives uden personale, og har hidtil benyttet MitID som adgangsmetode.

Trods overvågning og registrering af kundernes identitet har flere tyve udnyttet systemet til at stjæle varer uden at betale:

"Jeg troede ikke, at folk turde gøre det. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at folk ville risikere pletter på straffeattesten og bøder for at stjæle slik og chokolade. Vi har jo ingen dyre ting", lyder det fra Allan Piihl Haagensen til TV Syd.

For at imødegå problemet har han indført nøglebrikker som ny adgangsmetode.

Nu kræves det, at kunderne møder op personligt for at blive oprettet, hvilket begrænser adgangen til lokale borgere:

"Indbruddene har fået bægeret til at flyde over. Nu har vi indført nøglebrikker fremfor MitID. Så skal folk se mig i øjnene, når jeg opretter dem, og vi får stadig samme oplysninger om dem. Butikken er til for folk i Andst, så vi har indskrænket til kun at sælge til dem", fortæller han videre, og lægger ikke skjul på, at han stadig ser optimistisk på fremtiden takket være den lokale opbakning.

Problemet med tyveri er dog ikke unikt for Store Andst.

Ifølge direktør i Unlimit Group, Mads Lynge Laursen, så er det et velkendt problem for flere ubemandede butikker,

Mads Lynge Laursen står bag løsningen, og han fortæller i samme ombæring, at butikker tager løsningen i brug for at styrke sikkerheden.