Er dette sket for dig? Så bør du spærre dit MitID med det samme

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

20/11/2024
Nyheder
Foto: Digitaliserinsstyrelsen
Foto: Digitaliserinsstyrelsen
Du skal straks spærre dit MitID, hvis uheldet er ude.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er vigtigt at udvise forsigtighed, når man navigerer på internettet.

I og med at vi befinder os i en digital tidsalder, kan det godt betale sig at være på dupperne over for de forskellige fælder, som cyberkriminelle lægger ud.

Selvom der ofte bliver advaret imod diverse svindelnumre, hænder det alligevel, at uskyldige borgere bliver snydt.

Nu har det da også set dagens lys, at der er falske SMS'er fra Ankestyrelsen i omløb.

De falske beskeder, som flere danskere allerede har modtaget, ligner officielle henvendelser og hævder, at modtageren mangler at indberette oplysninger om databehandling.

Men den skal man ikke falde for.

Ankestyrelsen selv understreger, at de aldrig sender anmodninger om indberetning via SMS.

Hvis du modtager en besked, der virker mistænkelig, lyder rådet, at du ikke skal følge anvisningerne og slette den med det samme.

Er du i tvivl, kan du kontakte Ankestyrelsen direkte.

Sådan skriver Faglig Senior.

Er du blevet snydt?

Hvis uheldet allerede har været ude, er det vigtigt, at du handler hurtigt. Har du delt dine kortoplysninger, skal du kontakte din bank eller Nets for at spærre kortet.

Svindlen bør også anmeldes til politiet, hvilket kan gøres nemt på deres hjemmeside.

En anmeldelse kan være afgørende, hvis dine oplysninger misbruges, og du senere skal dokumentere det overfor kreditorer eller pengeinstitutter.

Pas på dit MitID

Svindel med MitID er noget, der er på vej frem.

I den forbindelse er det værd at nævne, at ingen offentlige myndigheder, banker eller forsikringsselskaber nogensinde vil bede om dine MitID-oplysninger via SMS, e-mail eller telefon.

Hvis du opdager, at andre har fået adgang til dit MitID, skal du straks spærre det.