Et par fra North Carolina har afsløret den følelsesladede opdagelse, de gjorde nogle måneder efter at være flyttet ind i deres nye hjem sammen.
Der findes et gammelt ordsprog, som siger, at et 'hjem er mere end bare et hus'. Det kan lyde klichéagtigt for nogle, men det er en følelse, som mange med varme minder fra deres barndomshjem kan genkende.
For disse huse var meget mere end blot et sted at bo. De var rammen om opvæksten, og er derfor også fulde af minder fra både de store og små øjeblikke, der former vores liv. Sådanne huse følger os ind i voksenlivet, og nogle forsøger endda bogstaveligt talt at vende tilbage.
Branden Gurganus og hans hustru flyttede ind i deres nye hjem i slutningen af sidste år, men først for nylig opdagede de et rørende minde fra de tidligere ejere.
Det var et minde, som Gurganus valgte at dele på det sociale medie TikTok i en video lagt op under brugernavnet @bgurganus252, som allerede er blevet set over 2,9 millioner gange. I videoen viser Gurganus, hvad parret fandt skrevet indvendigt i et tilsyneladende almindeligt skab i deres hjem.
Når han åbner skabet, afslører han en række beskeder skrevet på indersiden. Beskederne, som ser ud til at være skrevet af mindst to unge piger ved navn Megan og Erin, fungerer som en form for tidskapsel over deres oplevelser i huset.
En af beskederne lyder 'Glædelig jul', mens en anden fortæller, at de 'endelig har afsluttet high school'. Måske mest hjerteskærende er beskeden, hvor en af pigerne skriver: 'vi kan ikke være her mere'.
Gurganus åbner dernæst endnu et skab ved siden af, hvor der også står beskeder skrevet sammen med flere datoer - blandt andet årstallet 2008.
"Min kone og jeg købte et hus sidste år og fandt dette gemt væk - og vi besluttede ikke at male over det. Måske får vores egen datter en dag lov til at skrive sit navn der," har han skrevet som tekst til videoen.
Videoen ramte en nerve hos mange TikTok-brugere, hvorfor der også er blevet skrevet et stort antal kommentarer til videoen.
"Jeg købte et hus i november. Den tidligere ejer havde lavet en højdekurve på dørkarmen til deres børn. Jeg kan ikke nænne at male over det, så jeg begyndte at måle mine egne børn på den anden side," skrev en bruger.
"I huset jeg ejer, står der inde i min søns skab: Josh var her 2004, Max var her 2009, Issac var her 2021. Vi købte huset. Det var alle tidligere sønners værelse. Jeg har ladet det stå," skrev en anden.
Endnu mere utroligt er det, at videoen - takket være TikTok - ser ud til at have fundet frem til mindst én af pigerne, som nu er voksen og kommenterede videoen.
"Wow, TikTok er vildt! Det her bragte tårer frem i øjnene på mig i morges. Det var mine bedsteforældres gamle hus. Min kusine og jeg skrev i de skabe i årevis. Tusind tak for det her. Jeg ville elske at se, hvad I har gjort med huset," skrev en bruger, der hævder at være Erin.
"Det var min mor og fars hus. Det var min datter og niece, der tilbragte så meget tid i de skabe. Tak fordi du delte det," lød det fra en anden anden bruger, der også delte sin forbindelse til huset:
Vores barndomshjem vil ændre sig på utallige måder, efter vi forlader dem, men det er dejligt at vide, at nogle vælger at bevare disse små minder fra fortiden.