Du må aldrig gøre dette med dit MitID: Kan koste dig dyrt

Emil Martesen

8 uger siden

|

30/10/2024
Nyheder
Foto: PR
Foto: PR
Det kan koste dig dyrt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere benytter i dag DBA som en populær platform til køb og salg, hvor brugerne især værdsætter den ekstra sikkerhed, som MitID-validering tilbyder.

Det betyder dog ikke, at du blot kan vende det blinde øje til, for det er stadig afgørende at være opmærksom, når man foretager økonomiske transaktioner online.

Svindlere arbejder konstant på at få adgang til borgeres personlige og økonomiske oplysninger, selvom DBA har implementeret MitID-validering for at sikre trygge handler.

De har nemlig fundet måder at misbruge valideringen til økonomiske formål.

Det skriver TV 2.

Ifølge mediet udnyttes sikkerhedsforanstaltningen på beskedtjenesten Telegram, hvor grupper med tusindvis af medlemmer tilbyder MitID-verificerede konti mod betaling.

Disse konti sælges ofte til kriminelle, der er villige til at betale op til 3.000 kr. om dagen for en konto på DBA.

Lignende efterspørgsel ses i lukkede Facebook-grupper, hvor kriminelle også søger MitID-verificerede konti, som de kan bruge til at gennemføre finansielle transaktioner uden at blive sporet af myndighederne.

Myndighederne følger udviklingen

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er opmærksomme på metoden, som kan føre til involvering i økonomisk kriminalitet.

Vicepolitiinspektør Allan Lørup advarer om, at deling af MitID-verificerede konti kan have alvorlige økonomiske og juridiske konsekvenser for kontoejeren.

Han lægger ikke skjul på, at politiet på det kraftigste fraråder at dele MitID eller finansielle konti med andre, da det ofte anvendes af 'muldyr' – personer eller konti, der hjælper med at flytte penge for kriminelle.