I dag skal 'One Direction'-stjernen Liam Payne begraves: En særlig person er ikke velkommen

Kamille Isaksen

5 uger siden

|

20/11/2024
Udland
Foto: Andrea Raffin/Shutterstock
Foto: Andrea Raffin/Shutterstock
Familien har bedt en særlig person om at blive væk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da nyheden om Liam Paynes død spredte sig i oktober, ramte chokbølger millioner af fans verden over.

Den tidligere One Direction-stjerne døde tragisk efter et fald fra en hotelbalkon i Buenos Aires.

Mens efterforskningen stadig efterlader mange spørgsmål, samles hans nærmeste i dag for at sige et sidste farvel til sangeren, der kun blev 31 år.

I dag finder begravelsen sted i grevskabet Buckinghamshire nordvest for London.

Ifølge britiske medier, herunder The Mirror, bliver ceremonien både privat og intim med kun de nærmeste til stede.

Liam Paynes forældre, hans to søstre, hans søn Bear – som han havde med Cheryl Cole – og hans kæreste Kate Cassidy vil være blandt deltagerne.

De fire tidligere bandmedlemmer fra One Direction, Harry Styles, Niall Horan, Louis Tomlinson og Zayn Malik, forventes også at møde op for at ære deres ven og kollega.

Simon Cowell er ligeledes ventet til ceremonien.

Blevet bedt om at blive væk

Selvom dagen handler om at hylde Liam Payne, er der også en mørkere side af historien, som har skabt uro blandt de efterladte.

Roger Nores, som angiveligt var tidligere manager for Liam Payne, er en del af den igangværende efterforskning i Argentina.

Han var til stede på CasaSur Palermo Hotel natten, hvor Liam mistede livet, og familiemedlemmer har angiveligt bedt ham om at holde sig væk fra begravelsen.

"Liams familie ønsker, at hans begravelse skal forløbe uden problemer, og lige nu er meningerne anstrengte, når det kommer til Roger. Det er rigtigt, at han og Liam havde et bånd, men han har aldrig været populær, når det kommer til Liams bredere kreds," siger en kilde til The Sun.

Herefter bliver det uddybet, at der ikke engang var særlig mange, som vidste, at Liam havde genoprettet forbindelsen til Roger.

Afslutningsvis fortæller kilden, at Roger Nores ikke er velkommen til begravelsen: "På grund af den igangværende efterforskning i Argentina er han ikke velkommen til denne uges gudstjeneste."

Efter begravelsen vil der blive afholdt en mindehøjtidelighed for at ære Liam Paynes liv og karriere.