Danmark mistede mandag en af sine mest elskede skuespillere, da Ulf Pilgaard gik bort efter et hjertestop i hjemmet i Hellerup.
Den evigt populære Ulf Pilgaard har gennem tiden med sin humor og talent spillet sig ind i danskernes hjerter i både revy- og teater sammenhæng.
Den store folkekærlighed til Ulf Pilgaard har afspejles også i bogsalget, som eksploderede, da hans seneste bog, 'Revyens Røverhistorier' udkom dagen efter han døde.
Det skriver Ekstra Bladet ifølge Mediawatch.
Faktisk er det slet ikke til at få fingrene i hans bog.
Det bekræfter Jesper Helmin, der til dagligt er forlægger hos Helmin & Sorgenfri.
Han lægger ikke skjul på, at bogen allerede var udsolgt tirsdag aften.
Han fortæller desuden, at forlaget arbejder intensivt på at få et nyt oplag i butikkerne.
Men for dem, der ikke ønsker at vente, vil et begrænset antal eksemplarer være tilgængelige på weekendens Bogforum i Bella Center, hvor forventningen om høj efterspørgsel er stor.
Fejret udgivelsen sammen
Bogens medforfatter, Lukas Birch, deler også sin sorg over tabet af Ulf Pilgaard.
Teaterdirektør og manuskriptforfatteren havde set frem til at fejre udgivelsen sammen med Ulf Pilgaard, men måtte i stedet mindes sin ven og kollega på afstand:
"Det har været helt fantastisk at mærke den kærlighed, der er sendt i hans retning. Jeg er stolt og glad på vores begges vegne over, at folk tager så godt imod bogen, men hvor ville jeg gerne have siddet og bladret i den sammen med ham. Den oplevelse ville jeg gerne have haft", fortæller Lukas Birch.
Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende i den svære tid.