DR’s “Aftenshowet” leverede torsdag aften ikke bare tv fra det virkelige liv – men også fra livets begyndelse.
Midt under udsendelsen, der blev sendt live fra Rådhuspladsen i København, blev studiet pludselig vidne til en begivenhed af den pelsede og højlydte slags.
Naturvejleder Jes Aagaard måtte pludseligt forlade kameraets skær og haste ud i gæstelokalet.
Hans gravide hund, Tikka, var nemlig gået i fødsel.
Stemningen foran kameraet ændrede sig øjeblikkeligt. Vært Kristian Ring-Hansen Holt sendte et bemærkelsesværdigt signal til seerne:
“Der foregår noget af det mest fantastiske her i tv-studiet: Der er faktisk en fødsel i gang for at sige det ligeud.”
Omkring en halv time inde i programmet blev der skabt røre i kulissen. Samtidig sad skuespiller Nina Rask og instruktør Mathias Broe klar i studiet for at tale om deres film “Sauna”. De blev vidner til, at Tikka fødte sin første hvalp – direkte i DR’s gæsterum, og tilsyneladende ganske uforvarende over Ninas fodtøj.
“To minutter i udsendelse gik Jes’ højgravide hunds vand (på Ninas sko!!) og midt i udsendelsen FØDTE DEN I VORES GÆSTERUM,” skrev vært Nola Gaardmand senere i sin Instagram-story.