Voldsomt vejr skaber kaos i dansk ferieparadis: 51 meldes døde

Emil Martesen

7 uger siden

|

30/10/2024
Nyheder
Foto: Eva Manez/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Eva Manez/Reuters/Ritzau Scanpix
51 meldes døde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere områder verden over har gennem de senere år været hårdt ramt af voldsomme oversvømmelser, men nu er det for alvor kommet tæt på.

situationen er nemlig i den grad eskaleret i Spanien, hvor den østlige og sydlige del af landet har haft besøg af en koldfront, der har trukket oversvømmelser ind over byer og motorveje og sidenhen skabt kaos.

De spanske myndigheder har derfor udsendt skarpe advarsler og opfordret borgere til at blive indendørs og undgå alle unødvendige ture.

Men det stopper ikke her.

Situationen er nemlig særdeles dyster, og den spanske tv-station TVE melder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at 51 personer har mistet livet.

Det fortalte det onsdag morgen, men allerede tidligere havde Carlos Mazon, der til dagligt står i spidsen for regionen Valencia, udtalt sig om fund af omkomne, men han undlod at præcisere antallet 'af respekt for familierne'.

Redningsarbejdet er i gang, men de lokale myndigheder kæmper mod tiden og de voldsomme vandmængder.

Håbet er nu, at folk følger myndighedernes advarsler og bliver hjemme, så redningsindsatsen kan fortsætte uden yderligere hindringer.