Regeringen afviser lovforslag: Derfor skal Fasar beholde sit statsborgerskab

Nicolai H

2 timer siden

|

25/04/2025
Indland
Foto: Shutterstock/TV 2
Foto: Shutterstock/TV 2
Dansk Folkeparti ønsker rockeren kendt fra "Den sorte svane" ud af landet - men det bakker regeringen ikke op om.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Debatten om statsborgerskab har fået ny næring på Christiansborg, efter Dansk Folkeparti fredag sendte et opsigtsvækkende lovforslag i retning af folketingssalen.

Partiet ønsker at fratage Fasar Abrar Raja, kendt fra TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane', hans danske statsborgerskab.

Forslaget møder dog hurtigt modstand. Allerede under førstebehandlingen gjorde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) det klart, at regeringen ikke vil bakke op.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Uanset, at personen er en, som de fleste gerne havde undværet, så er det svært at forestille sig, hvor grænsen går, hvis et flertal i Folketingssalen kan fratage borgere deres statsborgerskab," sagde ministeren fra Folketingets talerstol.

Fasar Abrar Raja blev for alvor landskendt i 2023, da TV 2’s afsløringer rullede over skærmen og afdækkede omfattende økonomisk kriminalitet, blandt andet hvidvask, i rockermiljøet.

Selvom sagen har vakt betydelig politisk debat, står regeringen altså fast: Statsborgerskab kan ikke bare fjernes af et politisk flertal alene, men kræver en domstolsprøvelse – også selvom det drejer sig om personer, der har skabt massiv offentlig forargelse.

Ads by MGDK