Lisbet Dahl reagerer på Ulf Pilgaards død: "Vi kunne lige så godt have været gift"

Kamille Isaksen

7 uger siden

|

29/10/2024
Nyheder
Foto: Wikimedia Commons / Bakken/PR / Gudmund Thai
Lisbet Dahl mindes sin nære ven.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hele Danmark er i sorg efter nyheden om Ulf Pilgaards død.

Som en af landets mest elskede skuespillere og komikere har Ulf Pilgaard i årtier sat et uudsletteligt præg på den danske underholdningsbranche.

Hans præstationer på scenen og skærmen har gjort ham til en fast del af danskernes hjerter.

Når man tænker på Ulf Pilgaard, går der ikke mange sekunder før, at man tænker på hans nære ven, Lisbet Dahl.

Hun har nu reageret på tabet af sin nære ven og samarbejdspartner gennem mange år.

Den folkekære skuespiller sov stille ind mandag morgen efter et hjertestop, bekræfter familien ifølge SE & HØR.

Ulf Pilgaards søn, Christian Pilgaard, udtrykker sin sorg over tabet og mindes sin far med varme: "Min elskede far er gået bort. Hans nærvær og livsglæde vil jeg savne, og hans minde vil leve videre i vores hjerter."

Pressebureauet Hammer PR udsendte også en meddelelse, hvor de bekræfter dødsfaldet og understreger tabet af en mand, der i høj grad har præget dansk underholdning.

"Hele Danmarks Ulf Pilgaard døde mandag efter kort tids sygdom. Det er et stort tab for Danmark og et endnu større tab for hans familie," lyder det.

Ulf Pilgaard efterlader sig sønnen Christian, svigerdatteren Merete og to børnebørn.

Medieomtalen har skabt en bølge af medfølelse, og de pårørende beder om ro i denne svære tid.

Lisbet Dahl mindes sin nære ven

Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl har gennem årtier arbejdet tæt sammen og delt scenen i Cirkusrevyen, og for Lisbet Dahl var Ulf mere end en kollega.

Da TV 2 kontaktede hende, åbnede hun op om tabet af sin nære ven: "Vi kunne lige så godt have været gift," siger hun, tydeligt berørt af nyheden.

"Vi har været venner, siden jeg var 25 år. Vi har været nære venner og nære samarbejdende altid," fortæller Lisbet Dahl og understreger, hvordan de to, på trods af deres forskelle, delte en særlig humor og kunne grine sammen som ingen andre.

Hun beskriver Ulf Pilgaard som sin diametrale modsætning, men med en fælles forståelse og glæde for livet, der bandt dem sammen.

Med Ulf Pilgaards bortgang har Danmark mistet en stor personlighed, der gennem generationer har skabt smil og latter.

Hans bog “Revyens Røverhistorier,” som netop er udkommet, vil blive stående som et sidste minde om en skuespiller, der aldrig gav slip på sit håndværk.