10-årig dreng blev voldsomt overfaldet af aggressiv bilist under sneboldkamp: Nu er der nyt i sagen

Kamille Isaksen

49 uger siden

|

10/01/2024
Indland
Foto: Shutterstock / Presse-fotos.dk
Foto: Shutterstock / Presse-fotos.dk
Hvad der skulle have været en stille og rolig sneboldkamp, tog hurtigt en uventet drejning, da vred bilist stod ud af bilen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kan alle sammen huske det. Hvordan en uskyldig sneboldkamp hurtigt kunne ende ud i nogle lidt mere voldsomme episoder end først tiltænk. Men denne 10-årige havde nok aldrig forestillet sig, hvor voldsomt denne sneboldkamp ville ende ud med at blive.

En uskyldig sneboldkamp på Hovedgaden i Borup endte tragisk for en 10-årig dreng, der blev offer for et voldsomt overfald af en bilist. Denne hændelse, som fandt sted tirsdag eftermiddag, har udløst en politiefterforskning og fremkaldt stor bekymring i lokalsamfundet.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i et uddrag af deres døgnrapport

Forældrene til drengen kontaktede politiet kl. 14.41 med en anmeldelse om overfaldet. Ifølge forældrene havde deres søn og nogle venner været involveret i en legende sneboldkamp, da en af sneboldene ved et uheld ramte en forbipasserende bil. Bilisten, angiveligt provokeret af hændelsen, standser op og konfronterer den 10-årige dreng med vold. "Han havde fået både en lussing og fået en såkaldt 'vasker' i sneen, inden bilisten forlod stedet," rapporterer Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har indledt en efterforskning af sagen og har aflæst bilistens nummerplade som en del af deres undersøgelse. Drengen blev rådet til at besøge skadestuen for at blive undersøgt for eventuelle skader.

Sagen, som nu behandles som en voldssag, tog en drejning onsdag formiddag, da en midaldrende mand meldte sig selv til politiet. Manden angav sig selv som den involverede bilist og er nu blevet afhørt i sagen. "Når alle parter og eventuelle vidner er blevet afhørt, vil politiet tage stilling til, hvordan sagen strafferetligt skal afgøres," meddeler politiet.