Nye Borgerlige er fortid: Alex Vanopslagh er ikke afvisende over for Pernille Vermund

Kamille Isaksen

49 uger siden

|

10/01/2024
Nyheder
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
De to politikere går op i nogle af de samme dagsordener, og derfor vil Vanopslagh ikke afvise et samarbejde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I kølvandet på opløsningen af Nye Borgerliges folketingsgruppe og Pernille Vermunds erklæring om at fortsætte i dansk politik, har Liberal Alliances partiformand, Alex Vanopslagh, åbnet døren for et potentielt samarbejde med Vermund. 

Det skriver SE & HØR.

Alex Vanopslagh understreger, at han og Vermund fungerer godt sammen: "Vi har haft et meget tæt og fortroligt samarbejde som partiledere og kolleger gennem de seneste år. Vi har et tillidsfuldt forhold."

Samtidig understreger Vanopslagh, at et samarbejde med Vermund ikke er helt udelukket, men vil kræve visse forudsætninger. “Så det er ikke sådan, at jeg kan slå korset tegn og sige, at det aldrig nogensinde kan komme til at ske. Men det er kun relevant, hvis Pernille fuldtonet vil kunne se sig i LA's program, for ellers er jeg i princippet hellere foruden, siger Alex Vanopslagh.

Han peger på fælles politiske interesser mellem de to, herunder frisætning af den offentlige sektor og ønsket om mindre regulering fra Christiansborg. Disse fælles dagsordener kunne danne grundlag for et muligt samarbejde.

Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative, hvor Vermund tidligere har været folketingskandidat, er mere tilbageholdende om Vermunds politiske fremtid.