Signalet, kendt som en "Fast Radio Burst" (FRB), har rejst over syv milliarder lysår, men det mest opsigtsvækkende er ikke afstanden – det er, hvor det stammer fra.
Det skriver Illustreret Videnskab.
Et ekko fra fortidens univers
De mystiske Fast Radio Bursts er ekstremt energirige udbrud af radiobølger, som kun varer få millisekunder, men i den korte tid udsender mere energi, end vores sol gør på hundreder af millioner af år.
Hidtil har forskere forbundet disse signaler med store, aktive galakser fyldt med unge stjerner, hvor intense magnetiske felter kan forklare deres dannelse.
Men en ny opdagelse har vendt op og ned på den teori.
Et forskerhold fra Universitetet i Amsterdam har sporet et af disse signaler, FRB 20190208A, tilbage til en lille og svag dverggalakse – et sted, hvor ingen havde forventet at finde dem.
En opdagelse der udfordrer videnskaben
Studiet, som blev offentliggjort i The Astrophysical Journal Letters, viser, at galaksen er op til 100 gange svagere end de galakser, hvor FRB'er normalt bliver observeret.
"Det var definitivt en overraskelse," fortæller astronom Danté Hewitt fra Universitetet i Amsterdam. "Vi troede, vi vidste, hvor vi skulle lede efter disse signaler, men denne opdagelse viser, at vi måske har fokuseret på de forkerte områder af universet."
Flere forskere har tidligere foreslået, at FRB'er kunne stamme fra magnetarer, tætte neutronstjerner med ekstreme magnetfelter.
Men det faktum, at et sådant signal er opdaget i en dverggalakse, rejser nu tvivl om, hvorvidt alle disse signaler overhovedet har samme oprindelse.
Opdagelsen af FRB 20190208A åbner døren til nye spørgsmål om, hvordan signalerne dannes, og hvilke processer der ligger bag.
Hvis sådanne kraftige udbrud kan komme fra små, svage galakser, kan der være langt flere af dem, end vi tidligere har troet.
