Hjertesvigt rammer hvert år millioner af mennesker verden over, ofte uden at de opdager advarselstegnene i tide.
Nu kan en ny undersøgelse fra University of Toronto åbne op for tidligere diagnosticering af den alvorlige hjertesygdom.
Forskere har opdaget, at blodcirkulationen i benmusklerne kan afsløre hjertesvigt længe før, det kan ses i selve hjertet.
Undersøgelsen har specifikt fokuseret på hjertesvigt af typen HFpEF, hvor hjertets pumpefunktion er nedsat.
Denne type hjertesvigt udvikler sig langsomt, og symptomerne kan være svære at opdage, indtil sygdommen er fremskreden. Netop derfor kan tidlig diagnosticering gøre en stor forskel i behandlingen.
Det skriver Illustreret Videnskab
Revolution
Forskerne anvendte MRI-scanninger på benmusklerne hos diabetikere, der i forvejen kan have problemer med blodomløbet.
Resultaterne viste, at ændringer i blodcirkulationen i benene kunne registreres flere måneder før, patienterne oplevede lignende problemer i hjertet.
"Det tyder på, at benmusklerne kan være et bedre sted at fange HFpEF i de tidlige stadier," skriver forskerne i undersøgelsen.
Sadi Loai, PhD i biomedical engineering ved University of Toronto, mener, at opdagelsen kan revolutionere behandlingen af hjertesvigt.
"Det her kan gøre en stor forskel i, hvordan vi diagnosticerer og behandler sygdommen," udtaler han i en pressemeddelelse.
Næste skridt for forskerholdet bliver at teste, om scanninger af benmusklerne også kan afsløre sygdommen tidligere end de metoder, der allerede anvendes i dag.
Hvis det lykkes, kan det forbedre mulighederne for tidlig indsats og potentielt redde liv.
Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift og skaber nu håb om nye metoder til at opspore og behandle hjertesvigt, før sygdommen for alvor sætter ind.