Sjældent indblik i Lene Beiers privatliv: Kalder det "det mest hudløst ærlige" hun nogensinde har lavet

Kamille Isaksen

22 timer siden

|

07/01/2025
Underholdning
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Lene Beier inviterer danskerne helt tæt på i nyt program.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste danskere kender Lene Beier som den varme og engagerede tv-vært, der hjælper andre på rette vej i programmer som 'Landmand søger kærlighed' og 'Vi drukner i rod'.

Men selvom hun ofte guider andre gennem livets store valg, har seerne sjældent fået et dybere indblik i, hvem hun er bag kameraet.

Det ændrer sig nu.

Lene Beier vender nemlig tilbage på danskernes tv-skærme – denne gang i et mere personligt og ærligt format.

I et nyt program, der snart får premiere på TV 2 Fri, kan seerne følge hendes og familiens nye eventyr i de østrigske alper, hvor de har kastet sig ud i et stort og risikofyldt hotelprojekt.

Siden september har Lene Beier, hendes mand Anders, deres to sønner Otto og Arthur samt Lene Beiers mor, udlevet en drøm langt fra de trygge rammer i Danmark.

Familien har købt og overtaget Hotel Edelweiss By Beier i byen Itter i Østrig, hvor de nu driver hotellet – helt uden erfaring i hotelbranchen.

Der er dog ikke kun hotellets gæster, der har fået et indblik i familiens nye tilværelse.

Et tv-hold har fulgt familien tæt siden flytningen og dokumenteret hele rejsen fra de første skridt på fremmed grund til de udfordringer, der følger med at drive en virksomhed i et nyt land.

Et mere ærligt format end nogensinde før

Lene Beier fortæller til HER&NU, at hun glæder sig til, at danskerne får lov at se det færdige resultat, men understreger også, at dette program er noget helt særligt for hende.

"Jeg håber, at de nye programmer hernedefra bliver godt modtaget. Det er i hvert fald det mest hudløst ærlige, jeg har prøvet at lave i mit liv," fortæller hun.

Hun forklarer videre, at programmet ikke kun viser de smukke øjeblikke i bjerglandskabet, men også de mere udfordrende stunder.

"Det er både de sjove ting, der sker og de mindre sjove ting, der sker, som kameraholdet følger," understreger TV 2-værten.

Programmet giver et sjældent indblik i hele familien Beiers liv. Ikke kun Lene og hendes mand Anders, men også sønnerne Otto og Arthur samt den folkekære 'Jyttemor' vil være centrale figurer i fortællingen.

Programmet får premiere på TV 2 Fri sidst i januar, hvor seerne for første gang kan følge Beier-familiens eventyr i Alperne på helt tæt hold.