Danmark har mistet en af sine mest farverige og elskede kulturpersonligheder.
Skuespilleren og teaterlederen Jytte Abildstrøm sov stille ind den 2. januar i en alder af 90 år.
Mange danskere føler, at de kendte hende, og hendes død har berørt utallige hjerter.
Men midt i den kollektive sorg er der især én, der mærker tabet på et helt særligt plan - nemlig hendes søn, Peter Mygind.
For første gang siden sin mors død har Peter Mygind valgt at dele sine tanker og følelser om at miste sin elskede mor.
Han beskriver den stærke sorg, men også den dybe taknemmelighed for det liv, de delte.
I sit hjem i Charlottenlund har Peter Mygind sammen med sin hustru, Lise Mühlhausen, skabt et lille mindealter for at ære Jytte Abildstrøm.
Ved indgangen står et lille bord med levende lys og indrammede billeder af hans mor, en kærlig gestus, der vidner om den stærke kærlighed, familien har til hende.
Sådan skriver TV 2 Kosmopol.
"Lise foreslog, at vi lavede et lille ’Jyttealter’ for at hylde min skønne mor," fortæller Peter Mygind, mens han reflekterer over dagene efter hendes bortgang.
Sorgen er stadig rå, men han holder fast i mindet om sin mors livsglæde og styrke.
Skuespilleren understreger, at det både har været meget voldsomt og følsomt at sige farvel til sin mor, men han er heller ikke bange for at omfavne sorgen i disse dage.
Var klar til at sige farvel
De sidste uger af Jytte Abildstrøms liv blev tilbragt på Sankt Lukas Hospice i Hellerup. Ifølge Peter var hun klar til at tage afsked og blev næsten utålmodig efter at tage det sidste skridt.
"Jytte ville jo gerne op i himlen allerede for nogle uger siden og har været decideret vred over, hvorfor hun ikke kom ind i himlen," fortæller han.
Peter Mygind afslører, at han efterfølgende havde forklaret hende, at der nok var travlt ved indgangen, da flere af hendes venner, herunder Erik Clausen og Bent Mejding, for nylig var blevet sendt derop.
Peter Mygind og hans bror Lars Mygind var begge til stede, da deres mor tog sit sidste åndedrag. Det blev et farvel fyldt med kærlige ord, tårer og stærke følelser.
Sorgen følges dog af en dyb taknemmelighed, og han føler sig heldig over at have fået mulighed for at tage en så smuk og fredfyldt afsked.
