For 13 år siden fik TV 2-stjernen Martin Westi konstateret HIV, en diagnose der tidligere blev betragtet som en dødsdom.
I dag lever han et sundt og aktivt liv, hvor sygdommen næsten ikke fylder.
Som vinder af TV 2's "Sommerdrømme" bruger han sin synlighed til at bekæmpe stigma og uvidenhed omkring HIV og AIDS.
Da Martin fik diagnosen, var han naturligvis bange, men hans overlevelsesinstinkt tog hurtigt over.
"Jeg anede intet. Jeg var bange. Men i løbet af et par minutter slog mit overlevelsesgen til, og jeg gik i gang med at undersøge, hvad det betød, og hvad jeg kunne gøre," siger han.
Allerede indenfor et døgn var han i behandling på Rigshospitalets infektionsmedicinske afdeling, hvor han blev mødt med professionel støtte og påbegyndte en effektiv behandling.
Sådan skriver HER&NU.
HIV er i dag en velbehandlet kronisk tilstand, hvor korrekt medicinering forhindrer udviklingen af AIDS og gør, at man ikke kan smitte andre og dermed ikke er i livsfare.
Martin føler en stærk forbindelse til tidligere generationer af HIV-positive, der led under misforståelser og diskrimination i 1980'erne og 90'erne, hvor sygdommen ofte blev fejlagtigt kaldt en "bøssepest".
Har et stort ønske om at hjælpe folk
Martin har valgt at bruge sin personlige erfaring til at hjælpe andre.
Han arbejder som rådgiver for AIDS-Fondets Checkpoint, hvor han hjælper folk med rådgivning om HIV, køn og seksualitet.
Her møder han både unge og ældre, der ofte har forældede opfattelser af sygdommen. Det motiverer ham til at nedbryde myter og skabe tryghed.
Ud over sit arbejde som massør og rådgiver er Martin engageret i velgørenhed.
Sammen med veninden Anna Bech Lindberg, med hvem han vandt 'Sommerdrømme, har han stiftet Foreningen Sommerdrømme. Gennem denne organisation udlåner de deres sommerhus i Ålbæk gratis til familier, der ellers ikke ville have mulighed for ferie.