Tidligere advokat bestilte mord over nettet: Du gætter ikke, hvilken side han gjorde det fra

Mathias Busekist

12 uger siden

|

29/08/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I sådanne tilfælde beder man næsten selv om det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidligere advokat Martin Ready havde et brændende ønske om at se Darren Harty lade livet.

I den forbindelse besluttede førstnævnte at besøge hjemmesiden "Online Killers Market", hvor han havde i sinde at bestille mordet.

På hjemmesiden har Ready brugt aliaset Harry Brown, som stammer fra en film fra 2009, hvor Michael Caine tager det på sig at hævne, at hans eneste ven var blevet myrdet.

Og når man skal forsøge at forsvare sådanne handlinger i retten, så kan det meget hurtigt blive en lang dag i det varme sæde.

Det blev det da også, da Ready forsøgte at forklare, hvorfor han ville have Harty af vejen.

Han hævdede at mordet skulle finde sted som et led i hans mission om at udrydde kriminalitet fra sin hjemby Coatbridge i Lanarkshire, skriver Glasgow Live.

Han påstod, at Hartys familie drev en bar, som blev brugt af kriminelle til at hvidvaske beskidte penge, og var han blevet myrdet, så havde man været nødt til at undersøge omstændighederne nærmere.

Juryen var hurtige til at afvise forsvaret, og han blev fundet skyldig i forsøg på sammensværgelse om at myrde den 37-årige.

Nævningene hørte, hvordan Ready var gået ind på den »mørke« hjemmeside, som i sidste ende viste sig at være et skalkeskjul.

I alt betalte han 0,2913 Bitcoin - eller omtrent 50.000 kroner - til administratoren af Online Killers Market som betaling for "mordet".

Det hele så ud til at være helt efter planen. Lige indtil en journalist, der lavede en undersøgelse på det mørke net, kontaktede politiet.

Ready fortsatte med at hævde, at det var en "åben hemmelighed", at Harty-familiens virksomhed blev brugt af den kriminelle underverden.

"Hvis Hartys død var blevet en realitet, ville det så have ført til en undersøgelse af andre forhold, der involverer alvorlig organiseret kriminalitet?," bliver Ready adspurgt af sin advokat, hvortil han svarer:

"Det er korrekt."

Ready har slutteligt hævdet, at han var "syg" på det tidspunkt, og at han var på en »mission« som »den onde Jesus«.

Han havde også tilbragt tid på en psykiatrisk afdeling.

Strafudmålingen vil finde sted på et senere tidspunkt.