McDonald's-restaurant lukket ned: Du gætter ikke, hvad kunden fandt blandt sin morgenmad

Mathias Busekist

52 uger siden

|

22/12/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kort efter blev lokationen lukket.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kunden hævder således at have fundet et rør, der bruges til at ryge stoffer, blandt sin McDonald's-morgenmadsbestilling fra restauranten fra, der ligger ved 619 Harrisburg Pike, West Side of Columbus.

Faktisk blev fundet taget så alvorligt, at lokationen med ét blev lukket ned.

Efterfølgende har kunden så delt fundet med sit Reddit-netværk, hvor hun skriver:

"Jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre. Jeg bestilte morgenmad i deres drive thru og fandt en crackpibe blandt min ordre. Heldigvis er jeg voksen og ikke et barn, der åbner et happy meal," skriver hun ifølge UniLAD.

Hun hævder videre at have underrettet souschefen, som dog nægtede at tage bestillingen tilbage.

Efter at have set opslaget opfordrede Reddit-brugere kunden til at rapportere hændelsen til Franklin County Public Health, som videresendte klagen til Columbus Public Health.

Sidstnævnte udførte med ét en undersøgelse.

Derudover har lokationen selv igangsat en undersøgelse af hændelsen. Men det skete ikke hurtigt nok.

For ikke nok med fundet, så blev lokationen noteret for flere overtrædelser, hvorfor de blev lukket ned og har fået indtil 4. januar til at få det fikset.

Sundhedsstyrelsen fandt blandt andet, at bygningsarbejdere bevægede sig frit i området, hvor der tilberedes mad, og at der var byggeudstyr, affald og støv i restauranten.

Inspektørerne sagde, at de "observerede byggestøv på overflader af madlavningsborde, udstyr og gulve", og at maden "ikke var beskyttet mod miljømæssige forureningskilder under tilberedningen".

Det fremgår videre af rapporten, at restauranten ikke overholdt reglerne for rengøring og desinficering af overflader, der kommer i kontakt med fødevarer, og for beskyttelse af fødevarer mod forureningskilder.