Læger i chok: Hvordan er det sket?

Mathias Busekist

104 uger siden

|

20/12/2022
Udland
Foto: Facebook/@prof.dr.yasardogan
Foto: Facebook/@prof.dr.yasardogan
Det er endnu uvist, hvordan det er havnet i den unge drengs mavesæk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lægerne fra Firat University Hospital i Elazig i Tyrkiet fik et chok for livet. 

Synet kom i form af en 15-årig dreng fra Diyarbakir med kvalme samt mavesmerter.

Men efter at have fået drengen indlagt, blev de mødt af et sjældent - hvis ikke uset - syn. 

Røntgenfotoet viste et fremmedlegeme i drengens mavesæk.

Specialister blev tilkaldt for at få det ud, men ved et endoskopi - en form for kikkertredskab, der indføres via munden - endte man med at hive et ét meter langt opladerkabel ud. 

"Vi havde svært ved at fjerne kablet, da en af enderne havde passeret videre ned i tyndtarmen," kommer det fra dr. Yasar Dogan til Mirror.

Foto: Facebook/@prof.dr.yasardogan

Opladerkablet var ikke det eneste, man fandt i den 15-åriges mavesæk. 

Lægerne fiskede nemlig også en hårelastik ud, men det er endnu uvist, hvordan de er havnet i hans mave. 

Patienten blev sendt hjem efter at have fået de to fremmedlegemer fisket ud.

Han er ved at komme sig efter voldsomme indgreb.

Perler i maven

Usædvanlige sager som ovennævnte er før set.

Sidste år måtte et lille barn få fjernet 17 magnetiske perler fra sin mave.

Perlerne var blevet slugt i hjemmet i Pamukkale i Tyrkiet, hvorefter Murat Oezdemir fik det dårligt og blev hastet til Pamukkale Universitetshospital.

Røntgenfotoet afslørede fremmedlegemer i barnets mave. 

Lægerne formåede at få dem fisket ud, men det blev ikke nemmere af, at de sad fast til hinanden.