Præsidentens toldindgreb har skabt øjeblikkelig uro, og skabt nogle af de største fald på aktie markeder siden Anden Verdenskrig.
Når markedet mister kontrollen
Men selvom reaktionen er voldsom, er historien fuld af lignende eksempler, hvor økonomisk spekulation, overophedede markeder og politiske beslutninger har sendt verdensøkonomien ud i krise.
Et af de første eksempler er Tulipanmanien i 1600-tallets Holland er ofte nævnt som verdens første spekulative boble. Her steg priserne på tulipanløg til absurde niveauer, før de kollapsede fra den ene dag til den anden og efterlod investorer ruinerede.
Springer vi frem til det 20. århundrede, var det Wall Street-krakket i 1929, der udløste Den Store Depression. Og i 1987 oplevede verden Black Monday, hvor Dow Jones faldt med over 22 % på én enkelt dag – en nedtur, som blandt andet blev drevet af automatiseret handel og geopolitisk usikkerhed.
Nutidens chok ligner fortidens mønstre
Dot-com-boblen i starten af 00’erne og finanskrisen i 2008 er nyere eksempler, hvor hype og gældsætning skabte ustabilitet. Og senest under COVID-19-pandemien i 2020 så vi, hvordan en global sundhedskrise kunne skabe panik og massive markedsfald på få dage.
Med Trumps nye toldsatser er markedet igen kastet ud i usikkerhed. Investorer frygter en ny handelskrig, højere priser og lavere vækst. Det er ikke første gang, politiske tiltag sender aktiemarkedet i chok – og det bliver næppe sidste.
Historien viser, at økonomien igen og igen rammes af bobler og kriser. Men den viser også, at vi glemmer hurtigt. Når spekulation og kortsigtede beslutninger får overtaget, går det ofte galt. Måske er det netop nu, vi bør stoppe op og huske på de lektioner, historien har forsøgt at lære os – før vi gentager dem.