"Alt kan ske": Thomas Frank åbner for Eriksen-comeback i Premier League-klub

Marcus Dam

1 uge siden

|

08/04/2025
Nyheder
Foto: Influential Photography/Shutterstock
Foto: Influential Photography/Shutterstock
Christian Eriksen nærmer sig kontraktudløb – nu reagerer hans tidligere træner på rygterne

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvor spiller Christian Eriksen efter sommerferien?

Et stærkt bånd fra 2022

Det spørgsmål runger højere og højere, efterhånden som den danske midtbanestjernes kontrakt med Manchester United nærmer sig udløb. 

En ting er sikkert.

Den 32-årige dansker vil gerne spille mere – og nu lader én af hans tidligere arbejdsgivere døren stå på klem.

På et virtuelt pressemøde med danske medier mandag lød der positive toner fra Brentford-manager Thomas Frank, som ikke udelukker et gensyn med Eriksen:

"Christian er jo en fantastisk spiller, formentlig den bedste danske spiller i nyere tid, og jeg synes, at vi så senest mod Portugal, at han gjorde det rigtig godt, og han er stadig et godt sted. Der er ingen tvivl om, at Christian gerne vil spille noget mere," siger Frank ifølge TV 2.


Christian Eriksen fik i starten af 2022 sit comeback i Premier League med Brentford, efter at han havde fået indopereret en ICD-enhed som følge af sit hjertestop under EM i 2021. 

Opholdet i Brentford blev af mange betragtet som en succes, og det er også det indtryk, Thomas Frank selv har. Ifølge manageren havde Eriksen en stærk periode i klubben, og det gode samarbejde har efterladt positive minder hos begge parter.

Frank understreger, at han er åben over for alle spillere og ikke vil udelukke noget, men at mange faktorer spiller ind, før en eventuel transfer kan blive aktuel.



"Der er ikke noget, der er lukket"


Men er der allerede dialog med Eriksens bagland? Det vil Brentford-chefen ikke afsløre direkte. "Det er klart, at så specifik kan jeg selvfølgelig ikke være på den ene eller anden måde. Men lad mig sige det sådan: Der er ikke noget, der er lukket."

Christian Eriksen har i denne sæson fået spilletid i 17 Premier League-kampe – kun ni af dem fra start. 

Med ønsket om mere på banen og et stærkt forhold til Thomas Frank i bagagen, er et gensyn i Brentford pludselig ikke så usandsynligt.


Ads by MGDK