Benjamin havde nær mistet livet: Blev tvunget til at bælle en flaske rom

Mathias Busekist

88 uger siden

|

11/04/2023
Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Lægerne sagde, at der var én procent chance for, at han ville overleve.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Benjamin Brennan hævder, at han i en alder af 19 år blev tvunget til at drikke en hel flaske rom i løbet af 30 minutter, mens han blev udsat for vold af sine medstuderende.

Brennan, som nu er 21 år, hævder, at han derefter fik et blackout. Da han vågnede, vidste han ikke, hvor han var. 

Hospitalspersonalet måtte derfor informere ham om, at hans "venner" havde efterladt ham hos dem. 

Inden længe blev Brennan lagt koma med ringe håb om, at han ville overleve. For ikke nok med, at han havde bundet en hel flaske rom, så viste toksikologiske undersøgelser, at han havde narkotika i form af Tetrahydrocannabinol

Til trods for skidte udsigter om overlevelse, trodsede Brennan oddsene. Og nu hiver han det nationale Kappa Sigma-broderskab, SDSU-enheden samt flere medlemmer i retten.

James Frantz, Brennans advokat, fortæller til ABC7, at "ritualet", der fandt sted i 2019, har haft en katastrofal effekt.

"Han kan ikke arbejde, og vi ved ikke, om han kommer til at ville være i stand til det," udtaler han og tilføjer, at han heller ikke kan vende tilbage til skolen, fordi han har lidt så stort et traume.

Foto: YouTube

Fox News Digital har været i kontakt med Mitchell B. Wilson, den administrerende direktør for Kappa Sigma Fraternity - en organisation med tilstedeværelse i hele USA. 

"Det, der skete med Benjamin Brennan, er under alle omstændigheder uacceptabelt. Vi hos Kappa Sigma Broderskabet har taget aktion mod de personer, der var involveret," siger han, hvorefter han tilføjer: 

"Som organisation er vi fortsat stærkt imod misbrug af alkohol og at bringe nogens sundhed og sikkerhed i nogen form for fare."