Gik helt galt, da Jessica fik filler i læberne: Måtte gemme sig bag mundbind

Nicolai Busekist

88 uger siden

|

11/04/2023
Viralt
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Jessica er gået viralt på de sociale medier, efter at have vist resultatet af, at hun havde fået filler i læberne. Det gik nemlig ikke som forventet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jessica Cailey Burko har delt en video på det sociale medie TikTok, hvori hun fortæller om en dag, som hun selv kalder for den 'værste dag i sit liv', fordi hun gik gennem et 'kosmetisk mareridt'.

Den unge kvinder filmede sig selv, da hun gjorde sig klar til at få filler i sine læber. Blandt andet viser hun sig selv i videoen, hvor hun har en bedøvende creme på sine læber.

Men kort tid efter proceduren, var hun nødt til at dække sine læber med et mundbind, fordi hævelsen var så slem, at hendes læber svulmede op til ti gange deres normale størrelse.

Det skriver det britiske medie Daily Star.

"Den her læge havde lavet en konkurrence, og vi tog afsted. Han gjorde alt, hvad han skulle," fortæller Jessica i en opfølgende video.

"Han rensede mine læber. Jeg viste ham et billede af det, jeg ville have, og umiddelbart efter han havde sprøjtet det ind, kiggede jeg mig i spejlet, hvor jeg indså, hvor opsvulmet mine læber var, og jeg tænkte: 'Holy shit'."

"Men jeg tænkte, at det måske var fordi jeg ikke havde fået lavet mine læber i over et år. Da jeg kom hen til min bil, indså jeg, hvor hævede de var. Det var ikke normalt."

Jessica har også delt videoer, hvor hun laver sjov med sig selv. Blandt andet har hun sagt, at hun ville gå til audition til tv-serien Euphoria. Andre har dog drillet hende med, at hun ligner Nick fra animationsserien Big Mouth.

"Har I set showet Big Mouth?" er der en bruger, der har kommenteret på hendes video.

"Hun bør gå til audition til Big Mouth," lød det fra en anden bruger, der tydeligvis var enig med ovenstående.

Foto: TikTok

"Må vi grine, fordi du ligner den der karakter fra Monsters Inc.?" skrev en tredje bruger med henvisning til Pixar-filmen.

Videoen fik på kort tid mere end 8 millioner visninger på TikTok, hvor der også var en række af hendes seere, der var bekymrede for, at hun kunne havde fået en allergisk reaktion.

Jessica har selv fortalt, at det gradvist blev værre, indtil hun besluttede at få det opløst igen, og at det fik hævelsen til at aftage.