Nu er det afsløret om den næste 'James Bond' skal være en kvinde

Mathias Madsen

158 uger siden

|

08/12/2021
TV
Foto: Shutterstack
Foto: Shutterstack
Siden det blev meldt ud, at No Time to Die ville være Daniel Craigs sidste film i rollen som James Bond, er der blevet spekuleret i, hvem som skal overtage rollen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Daniel Craig har for længst meldt ud, at den seneste James Bond film i rækken, No Time to Die, vil være hans sidste film i rollen som den britiske agent. 

Siden da har der været masser af gætterier på de sociale medier, omkring hvem der skal overtage rollen. Det er desuden blevet foreslået, at det skal være en kvinde. Et forslag som vækker stor vrede hos mange, da James Bond oprindeligt er en britisk mand. 

Vi kommer nok desværre til at vente lidt længere med at finde ud af, præcis hvem der skal spille rollen, men folkene bag filmene har løftet sløret en smule for, hvilken slags person, de søger.

Ifølge Ladbible har Barbara Broccoli, som sammen med sin halvbror har styring med James Bond franchisen,  udtalt til The Hollywood Reporter: "Jeg tror det bliver en mand, fordi jeg ikke synes, at en kvinde skal spille James Bond. Jeg tror på at skabe karakterer til kvinder, og ikke bare at få kvinder til at spille mænds roller."

Broccoli slår altså fast, at den nye James Bond forbliver en mand. Hun åbner dog op for muligheden om, at det ikke nødvendigvis bliver en hvid mand: "Han skal være britisk, så britisk kan være alle slags race eller etnicitet."

Broccoli kan altså ikke bekræfte, om man har fundet en til at overtage rollen endnu, men slår fast at det bliver en mand, som kan være af hvilken som helst race og etnicitet. Én hun dog gerne vil holde fast på fra holdet bag No Time to Die, dét er instruktøren Cary Fukunaga. 

Broccoli udtaler: "Vi elsker Cary. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde."

"Jeg aner ikke, om han vil lave endnu en. Jeg tror han lavede den her, fordi han ville have en udfordring, og den klarede han helt sikkert. Men jeg ved ikke, om han vil lave en mere. Vi ville elske at arbejde med ham igen," uddyber hun til The Hollywood Reporter. 

No Time to Die er den 25. film i serien om den britiske agent James Bond. Det er Daniel Craigs femte og sidste film som den ikoniske hemmelige agent. Filmen skulle oprindeligt have haft premiere i november 2019, men premieren blev udskudt på grund af coronapandemien. 

Efter adskillige udskydelser af premieren endte filmen med at have premiere d. 28. september i år, og den kan stadig ses i flere danske biografer.