Nu ser det ud til, at regnestykket er vendt på hovedet.
Fra sparekniv til økonomisk blødning
I stedet for at redde skatteborgerne for penge, står de nu med en gigantisk ekstraregning på hænderne.
Det skriver Ekstra Bladet.
Musk fik overdraget posten som leder af DOGE, en særlig styrelse oprettet til at slanke bureaukratiet i USA.
Med slogans om effektivitet og handlekraft gik techmogulen i gang med at rydde op i den offentlige sektor med, hvad man kun kan kalde en symbolsk motorsav.
En motorsav, der i øvrigt blev overrakt til ham af Argentinas flamboyante præsident Javier Milei.
Men mens opsigelserne stod i kø, voksede problemerne i kulissen.
Ifølge nonprofitorganisationen ‘The Partnership for Public Service’ ventes hele fyringscirkusset at koste de amerikanske skatteborgere 135 milliarder dollars omkring 925 milliarder kroner i det nuværende regnskabsår.
Det skyldes blandt andet genansættelser, tabt produktivitet og rekrutteringsudgifter.
22.000 job forsvandt
Som om det ikke var nok, vurderer Budget Lab ved Yale Universitet, at DOGE’s nedskæringer vil medføre yderligere 58 milliarder kroner i tabt omsætning i 2026.
Og så er der slet ikke talt retssagerne med, for en stor del af fyringerne har ført til juridiske slagsmål mod staten.
Det er langt fra det billede, Musk malede under valgkampen, hvor han stod skulder ved skulder med Donald Trump og lovede en besparelse på en billion dollars.
I stedet er kontoen i rødt, og den såkaldte effektivisering risikerer at blive et monumentalt selvmål.
Ifølge amerikanske medier tyder meget nu på, at Elon Musk er på vej væk fra DOGE-styrelsen.
Fokus er igen rettet mod Tesla, der kæmper med faldende aktiekurser og dalende tillid på markedet.
Om det var politisk uerfarenhed, storhedsvanvid eller bare dårlig timing, vides ikke.
Men én ting står klart, det skulle have været en spareplan, og nu står den amerikanske befolkning med regningen.
