Endda helt uden Ruslands præsident har spillet sine.
London-mødet kan blive Trumps exit
I morgen samles USA, Ukraine, Storbritannien og Frankrig i London til endnu et forsøg på at fremme fred i Ukraine.
Men meget tyder på, at præsident Donald Trump er i færd med at trække sig ud af forhandlingerne.
Det skriver TV 2’s ekspert og tidligere chefanalytiker hos FE Jacob Kaarsbo i en klumme på TV 2.
Beskeden kom først fra udenrigsminister Marco Rubio og kort efter fra Trump selv.
For hvis Rusland og Ukraine ikke bøjer sig, er USA ude.
Trump har ellers længe fremstillet sig selv som manden, der kunne sikre fred på et døgn.
Senere blev det til 100 dage.
Men resultaterne er udeblevet, og i stedet har han tabt politisk terræn.
Ikke mindst til Vladimir Putin.
Et nyt amerikansk udspil, der ifølge Jacob Kaarsbo, tyder på desperation.
Forslaget går på, at Ukraine skal afgive Krim til Rusland, opgive NATO-medlemskab og overlade atomkraftværket i Zaporizhzhia til amerikansk kontrol.
Men der nævnes intet om de fire delvist besatte provinser, og Ukraine tilbydes ingen sikkerhedsgarantier.
Det er med andre ord indrømmelser uden gevinst.
Europa står fast, hvor Trump vakler
Ifølge Jacob Kaarsbo har Trump undervurderet både Ukraine og de europæiske allierede.
Hvor han har forsøgt at presse Ukraine til at opgive territorium, har lande som Storbritannien og Frankrig fastholdt linjen om, at kun Ukraine kan beslutte egne grænser.
Og uden sikkerhedsgarantier er enhver aftale dømt til at mislykkes.
I forsøget på at vinde Putin over har Trump overladt værdifulde kort – både diplomatisk og økonomisk.
Hans rådgiver Steve Witkoff har åbent talt om forretningsmuligheder i Rusland, mens Putins krigsmål er forblevet uændrede.
Det seneste tegn på opgivelse er Rubios afbud til London-mødet.
Ifølge tidligere Jacob Kaarsbo er det et signal om, at Trump er ved at forlade forhandlingsbordet.
Men i sidste ende er krig ikke et spil kort, som Trump har forsøgt at fremstille det.
Det er en konflikt om demokrati, territorium og sikkerhed, og dér har præsidenten tilsyneladende løbet tør for trumfer.