Steward deler advarsel: Derfor bør du aldrig hvile dit hoved mod vinduet i flyet

Nicolai Busekist

19 uger siden

|

09/08/2024
Rejser
Foto: TikTok/Shutterstock.com
Foto: TikTok/Shutterstock.com
En steward har advaret flyrejsende om at hvile hovedet mod vinduet i et fly - og det er der en helt særlig årsag til, at man ikke bør gøre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når det kommer til at rejse, foretrækker mange rejsende at forudbestille deres sæder på flyet for at sikre en behagelig rejse. Ofte handler det om, at man gerne vil sidde sammen med de personer, man rejser med.

For andre passagerer handler det i højere grad om, at de gerne vil sikre sig enten vindues- eller gangpladsen. Midtersædet er ofte det mindst populære valg, hvorfor der ikke er mange, der vælger dette.

En steward har dog udsendt en advarsel om et bestemt sæde, der måske ikke er så ønskværdigt, som du tror. I hvert fald ikke, hvis du har planer om at bruge den ekstra komfort, der følger med.

TikTok-brugeren Tommy Cimato, som arbejder som steward, delte fem ting, man bør undgå at gøre på et fly - og en af disse ting er at læne hovedet mod vinduet.

"Du er ikke den eneste, der har gjort det... Du ved ikke, hvor mange mennesker og børn der har tørret deres hænder eller andre ting over vinduet," siger Tommy i sin video på det sociale medie.

Hvis du plejer at bestille sædet ved vinduet, så du kan læne dig op ad vinduet, så bør du måske tage det op til genovervejelse. Der er nemlig en risiko for, at du slæber en masse bakterier med ud af flyet, skriver Express.

Stewarden advarede også mod at bruge sin bare hånd til at trykke på skylleknappen på flyets toilet og foreslog i stedet at bruge et stykke papir for at undgå bakterier.

"Glem ikke at drikke vand - hold dig hydreret. Du bør drikke omkring en halv liter for hver flyvning, du tager. Forsøg også at undgå at bære shorts, når du er på et fly. Det er det samme som med vinduet. Du ved aldrig, hvor rent det vil være. Hvis du har bukser på, vil du få færre bakterier," lyder det.

Til sidst opfordrede han passagerer til at tale med kabinepersonalet, hvis de begynder at føle sig skidt tilpas under flyvningen.

"Vi er her for at hjælpe. Hvis du har brug for mad, vand eller en brækpose, er du velkommen til at fortælle os det," siger han i sin video.

En lang række brugere har kommenteret på videoen på det sociale medie. Blandt andet har folk fortalt om, at de selv gør en indsats for at fjerne bakterier, når de skal flyve.

"Alle grinede af mig for at tørre min families række af, før vi satte os ned - alt fra vinduesvæggen, bakker, armlæn, bagsiden af stolene, osv.," skrev en bruger i sin kommentar.

"Jeg sprøjter alt (med sprit, red.) som om jeg gør rent på mit badeværelse, før jeg sætter mig ned," lød det fra en anden seer.

"De tørrer flyet af ved stop, men det er det. De kan ikke rense et cirka 130 fod langt fly i dybden ved hvert eneste stop," kommenterede en tredje.