SAS advarer: Tekniske problemer kan få indvirkning på din ferie

Mathias Madsen

20 uger siden

|

30/07/2024
Lige nu har SAS tekniske udfordringer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommerferien lakker mod enden, men de fleste danske folkeskoleelever har stadig ferie lidt endnu, og tusindvis af danske familier har derfor stadig ferie til gode.

Nogle starter i skole igen på mandag, mens andre har hele to uger tilbage af deres ferie, og rigtig mange vælger at bruge det sidste af deres ferie på at rejse sydpå. Måske sidder du allerede under en palme i Kroatien, eller måske skal du først afsted én af de kommende dage? Det kan også være, at du skal afsted til Paris og se OL?

Uanset hvad, så kan det give problemer, hvis du skal ud og flyve med SAS i dag.

På flyselskabets hjemmeside kan man nemlig læse, at de i skrivende stund har tekniske problemer, som kan få indvirkning på din rejse.

Problemer på flere områder

På hjemmesiden fremgår det, at de tekniske problemer danner flere udfordringer for de rejsende.

Det er blandt andet i øjeblikket ikke muligt som rejsende med SAS at tjekke ind online, som mange ellers ynder at gøre for at spare tid i lufthavnen, og det er ligeledes pt ikke muligt at lave ekstrakøb; dvs. for eksempel tilkøbe bagage eller bestemte flysæder.

Derudover er det grundet de tekniske problemer ikke muligt at booke billetter med Eurobonus-point, lyder det fra SAS.

Der er i skrivende stund ingen tidshorisont for, hvornår de tekniske problemer forventes at være løst.

"Vi undskylder for enhver ulejlighed, dette [red. de tekniske problemer] vil skabe," står der på SAS' hjemmeside.