- Så forkynder jeg jer nu kone og kone.
Så kunne det eksempelvis lyde, når danske præster i dag vier homoseksuelle par i kirken, men det er langt fra alle par af samme køn, der kan vies i kirken.
I Danmark er det nemlig muligt for den enkelte præst at nægte at vie parret, hvis den enkelte præst ikke finder ægteskabet naturligt, og det er diskrimination, siger Mogens Jensen (S) til Kristeligt Dagblad.
- Det må være sådan i et samfund som det danske, at der ikke er nogen, der skal kunne nægte at give en service – eller i dette tilfælde en kirkelig handling – på baggrund af folks seksuelle orientering, siger socialdemokratiets kultur- og medieordfører Mogens Jensen til avisen.
Udmeldingen kommer efter, at sveriges statminister Stefan Löfven tidligere i denne måned vil ændre den svenske lovgivning, hvor svenske præster også kan nægte at vie homoseksuelle par på samme måde som i Danmark.
Mogens Jensen er kultur- og medieordfører for Socialdemokratiet og tidligere handels- og udviklingsminister. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Stefan Löfven sammenligner det med at en jordemoder heller ikke må nægte en gravid kvinde en abort, hvis det er det, som borgeren ønsker.
Mogens Jensen understreger, at det er hans egen holdning han giver udtryk for, og ikke Socialdemokratiets.
Men han står fast på, at danske præster ikke må diskriminere nogen, selvom deres egen samvittighed måske ikke passer med at skulle vie homoseksuelle.
- Jeg vil sige, at de må have deres personlige holdning, ligesom vi alle har lov til. De må bare ikke udøve diskrimination i deres gerning. Det mener jeg er fuldstændig i tråd med danske værdier, siger Mogens Jensen til avisen.
Chef i Rema raser over kunde: 'Du fik min medarbejder til at bryde grædende sammen'