Mand får adgang til sin kones Facebook-konto: Folk er målløse over, hvad han gør med den

Nicolai Busekist

2 timer siden

|

05/02/2025
Udland
Foto: TikTok / Shutterstock.com
Foto: TikTok / Shutterstock.com
En mand fik adgang til sin kones Facebook-konto med et helt særligt formål, som har efterladt mange brugere på de sociale medier målløse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand fra Arizona i USA har tilsyneladende formået at knække koden til at få de bedste tilbud på Facebook Marketplace. Hans hemmelighed? At bruge hans kones Facebook-konto til at byde på de forskellige varer.

I en viral TikTok-video afslørede Allison Thomison den morsomme sandhed bag sin mands evne til at forhandle sig til store rabatter fra intetanende sælgere.

Videoen viser ham, mens han er i færd med at tage sit seneste kup - en Peloton-cykel - ud af sin bil med et stort grin. Det er derfor tydeligt at fornemme på manden, at han selv føler, at han netop havde sikret sig århundredets handel.

"Fortæl folk, hvad du gjorde. Fortæl dem, hvordan du klarede det her på Facebook Marketplace med din lille fidus," siger Thomison bag kameraet.

Mens han tager den nærmest nye Peloton-cykel ud af sin, griner hendes mand og siger: "De var en smule triste, da jeg dukkede op som en fyr."

Ifølge Thomison behandler hendes mand Facebook Marketplace som en konkurrencesport og er altid på jagt efter værktøj, landbrugsudstyr, offroad-køretøjer og endda husdyr. Men han fandt hurtigt ud af, at sælgere ofte er lidt mere gavmilde, når de tror, de handler med en kvinde.

"Første gang han gjorde det, var faktisk af en god grund," fortalte Thomison til Newsweek.

"Der var en hund i en skidt situation, og ejeren svarede ikke på min mands beskeder. Så han skiftede over til min konto, og - bum - vi fik hunden i sikkerhed."

Med en succesrate langt over den, han oplevede på sin egen konto, har han brugt metoden i fem år. I løbet af de seneste fem år har han derfor formået at tilegne sig gode tilbud på en lang række ting, der efterfølgende er havnet hos parret.

"En brugt traktor, flere par vintage-støvler, alle former for værktøjer, husdyr - køer, geder, høns, hvalpe - gammelt landbrugsudstyr som malkemaskiner og kødkværne og en masse andre skatte," fortæller Thomison.

Hun laver endda også sjov med, at metoden minder lidt om 'catfishing'. En lang række TikTok-brugere har taget godt imod videoen og har været hurtige til at hylde idéen i kommentarerne.

"Den slags mænd er mine favoritter," skrev en bruger, mens en anden jokede: "Det her må være mændenes version af 'girl math'."

"At spare penge er at tjene penge," skrev en imponeret seer.

Thomison venter spændt på at se, hvad hendes mand finder næste gang. Hun præciserer dog, at det hele er gjort med et smil på læben.

"Han sørger altid for, at han ikke forhandler med nogen, der virkelig har brug for pengene, og han tjekker det altid med mig først," sagde hun.

"Det er harmløst, det er sjovt, og det holder tingene interessante på gården."